Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen med en gaffel eller elpisker. Smelt smørret få sekunder i mikroovnen og rør det i dejen. Rør mel, bagepulver og salt i dejen sammen med kærnemælk. Rør dejen til den er klumpefri.
Skyl blåbærrene og dup dem helt tørre. Bruger du frosne bær, så vend dem i 1-2 spsk kartoffelmel blandet med lidt sukker. Det vil opsuge noget af væden.
Smør en tærteform (min målte 13 x 30 cm) eller brug en lille springform eller anden bageform. Fordel dejen i formen. Læg blåbærrene på dejen og tryk dem let ned. Drys med lidt perlesukker.
Bag kagen nederst i ovnen ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) i ca. 25 minutter eller til kagen er sprød, gyldenbrun og gennembagt. Tjek den undervejs. Bagetiden afhænger af ovnens varmeevne, formens størrelse og materiale
Afkøl kagen lidt før servering. Server blåbærkagen lun eller afkølet med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis til. Drys evt. kagen med lidt sigtet flormelis før servering.