Tilsæt kogende vand i en skål og supplér med mælk eller tykmælk, til det er fingervarmt. Du kan også bare bruge 8 dl lunkent vand. Rør gæren ud heri og tilsæt honning/sukker Rør mel og salt i. Dejen kan røres bare med ske.
Rør mel i, til konsistensen bliver som havregrød. Måske du skal bruge lidt mere/mindre mel. Jeg brugte ca. omkring 800 gr. mel. Erstat gerne 150 gram hvedemel med havregryn eller anden grovere meltype.
Beklæd en bradepande med bagepapir og hæld dejen heri. Fordel dejen med en dejskraber. Rør hvidløgsolien sammen og dryp olieblandingen på brødet. Glat olien ud med dejskraberen.
Sæt brødet i ovnen og lad det speedhæve i ovnen v. 30 grader varmluft (50 grader alm. ovn). Hævetid ca. 20-30 minutter. Dejen kan også hæve den dobbelte tid på køkkenbordet, ved stuetemperatur.
Skru ovnen op på 200 grader varmluft (eller 225 grader alm. ovn). Tag bagepladen med brødet forsigtigt ud, imens ovnen varmer op. Bag brødet i ca. 25-30 minutter. Brødet er færdigt, når det er sprødt og gyldent.
Tag brødet ud og lad det dampe af nogle minutter, før du skærer det ud. Du kan også klippe brødet ud med en saks.