Tænd ovnen på 175 grader varmluft eller 200 grader alm. ovn. Lad en bageplade varme op, sammen med ovnen. Hæld yoghurt ell lign. i en skål. Tilsæt havregryn og lad gerne havregrynene trække i væsken i 5-10 minutter.
Bland salt, natron og bagepulver i lidt af hvedemelet og tilsæt. Rør nu resten hvedemelet i lidt efter lidt. Tilsæt mel, til dejen slipper fad, fingre og skålens kanter. Måske du skal bruge lidt mere/lidt mindre mel. Dejen kan røres med grydeske.
Form to brød og klip et snit i hvert brød med en saks.
Tag den varme bageplade ud af ovnen og læg et stykke bagepapir på. Læg nu brødene på pladen og sæt dem straks i ovnen
Bag brødene nederst i ovnen i ca. 30-35 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). De er færdige, når de er sprøde, gyldne og er hule, når du banker dem under bunden. Bagetiden afhænger af brødenes størrelse og din ovns varmeevne.