Skyl og ordn brombærrene og hæld dem i en gryde
Tilsæt syltesukker eller almindeligt sukker. Kog marmeladen 5-7 minutter ved middel varme, eller til sukkeret er opløst. Bruger du ikke syltesukker, kan du tilsætte Marmelit efter anvisningerne på pakken.
Tilberedningstiden afhænger af hvor "udkogte" du ønsker dine bær. Hvis du ønsker mere "purerede" bær, så forlæng evt. tilberedningstiden. Marmeladen tykner mere, hvis du lader den koge ind i længere tid.
Smag til og læg evt. en teskefuld marmelade på en tallerken for at vurdere konsistensen. Måske den er for tynd/tyk? Du kan evt. tilsætte lidt vand, hvis den er blevet for tyk. Er den for tynd, kan den jævnes med 1-2 tsk kartoffelmel i lidt vand.
Tag gryden af blusset og tilsæt evt. Atamon, hvis marmeladen skal kunne holde sig længe. Skold syltetøjsglas og låg. Skal marmeladen holde sig længe, så skyl herefter glassene med Atamon iblandet varmt vand - 2 tsk Atamon til 1 dl vand.
Sæt straks låg på marmeladeglassene og stil dem til afkøling. Opbevares i køleskab. Marmeladen tykner mere efter afkøling.
Spiser I marmeladen indenfor kort tid og bruger I rent bestik til marmeladen hver gang, så er Atamon ikke nødendigvis nødendigt.