Brownie med nødder og karamel - toscakage
Nem chokoladekage med tosca topping
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid20 minutter min
Samlet tid35 minutter min
Ret: Brownie med nødder og karamel - toscakage
Servings: 8 pers.
Brownie:
- 75 gram smeltet smør
- 125 gram sukker rørsukker ell. brun farin kan også bruges
- 30 gram kakaopulver (usødet bagekakao) ca. ½ dl
- ½ tsk vaniljesukker kan udelades
- 1 æg
- 60 gram hvedemel
- 1 nip salt
Tosca topping : karamel med nødder
- 40 gram smør
- 40 gram sukker
- 2 spsk sirup både lys og mørk sirup kan bruges
- 1 spsk hvedemel
- 1 spsk mælk ell. fløde
- 100 gram hasselnødder/mandler du kan bruge hasselnødder kun, kun mandler eller en blanding. Andre nødder kan også bruges: vanødder, peanuts, cashew nødder?
- 1 nip salt
Brownie:
Smelt smørret i mikroovn ell. gryde. Rør sukker, vaniljesukker og kakaopulver i. Rør ægget i
Bland hvedemel med salt og sigt det i dejen. Beklæd en lille bageform/tærteform med smør og fordel dejen heri. Mit tærtefad målte 19 cm. Kan også bages i en lille springform. Lav nu toscatoppingen (kagebunden skal ikke forbages).
Nødde tosca topping:
Hak mandler/nødder groft
Smørret smeltes i en gryde og tilsæt sukker, hvedemel, salt, sirup og mælk ell. fløde. Lad massen tykne og boble lidt op i nogle minutter og tilsæt nu nødder.
Bagetid i airfryer:
Beregn ca. 18-20 minutter v. 160 grader. Bag den ikke for længe Browniekagen er færdig, når tosca toppingen er sprød. Brownie bunden skal være klæg/snasket/brownie agtig. Kagen sætter sig efter afkøling.
Lad kagen afkøle, før du udskærer stykker. Lirk forsigtigt stykkerne op af tærtefadet. Nyd gerne kagen med flødeskum eller vaniljeis.
Du kan bruge alle slags nødder til toppingen.
Kan også bages i springform.
Svampet og frisk i dagevis. Opbevares tildækket. Fryseegnet