Kom smørret i en kasserolle og smelt smørret ved svag/middel varme (3-4 på komfuret cirka).
Først smelter det og efterhånden begynder det at bruse og skumme.
Omrør flittigt, så bundfaldet ikke vil brænde. Jeg brugte en træspatel, der er god til at røre på bunden. Når smørret stopper med at bruse, og skummet lægger sig, vil smørret begynde at blive brunt. Bliv ved gryden og omrør undervejs.
Når smørret skifter farve til nøddebrunt og begynder at dufte og smage af nødder og karamel, så tag gryden af varmen. Prøvesmag evt. undervejs. Det må ikke blive for mørkt/mørkebrunt, så smager det bittert og brændt og bør kasseres.
Hæld smørret igennem en lille si over i en lille skål/serveringsskål og afkøl smørret, medmindre det skal serveres straks som varm smørsovs. Sien opsamler bundfaldet og noget af skummet. Fjern evt. resten af skummet med en teske.