Brunet smør – her får du en god, nem opskrift på brun smørsauce, også kaldet Beurre Noisette.

Hvis du aldrig har smagt brunet smør før, så prøv at lave en portion. Det smager virkelig godt, meget bedre end almindelig smørsauce, synes jeg.

Når du bruner smør, så får det en dejlig smag af nødder og karamel. Heldigt, at smørret er super nemt at lave. Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette

Faktisk så kan du lave en portion brun smørsauce på under 10 minutter. En sikker vinder, hvis du skal bruge en lækker smørsovs til en god middag.

Brunt smør kan du bruge i småkager, til fisk, til grønt og som smør på brød. Smørret giver god smag til retter – både til det søde og salte køkken.

Hvad er brunet smør og hvad betyder Beurre Noisette?

Brunet smør laver man ved at smelte smør langsomt op, til det bruner. Herved får smørret en karamelliseret og næsten nøddeagtig smag. En ekstra god smag, hvis du spørger mig.

Oversat fra fransk betyder Beurre Noisette “nøddesmør”. Perfekt navn, da smørret jo får både en nøddeagtig duft, smag og farve. Det smager næsten lidt af karamel også, men uden at være sødt.

Smørret skulle være ret udbredt i det franske køkken, men det smager også godt i det danske. 🙂

Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette

Jeg bruger bare almindelig saltet smør, som er det smør, der er nemmest at købe i butikker. Usaltet smør kan også bruges.

Vi køber tit stort ind af smør omkring juletid, når det er på tilbud. Perfekt, så er der til smør-eksperimenter som f.eks. brunet smør.

Det lækre smør spiste vi som tilbehør til nytårsmiddagen. Guf med smørsauce i en luksusvariant.

Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette

Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på smør – også hjemmelavet smør af piskefløde.

Brunet smør – opskrift på brun smørsauce – Beurre Noisette

Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette
Brunt smør - lækkert tilbehør til mange retter
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 10 minutter
Ret: Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette
Kategori: sovs og sauce
Portioner: 1 portion
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 200 gram smør - jeg brugte saltet Lurpak smør. Mængden kan du selv bestemme.
  • evt. smagsgiver som flagesalt, citronskal, krydderurter el. lign.

Sådan gør du

  • Kom smørret i en kasserolle og smelt smørret ved svag/middel varme (3-4 på komfuret cirka).
    Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette
  • Først smelter det og efterhånden begynder det at bruse og skumme.
    Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette
  • Omrør flittigt, så bundfaldet ikke vil brænde. Jeg brugte en træspatel, der er god til at røre på bunden. Når smørret stopper med at bruse, og skummet lægger sig, vil smørret begynde at blive brunt. Bliv ved gryden og omrør undervejs.
    Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette
  • Når smørret skifter farve til nøddebrunt og begynder at dufte og smage af nødder og karamel, så tag gryden af varmen. Prøvesmag evt. undervejs. Det må ikke blive for mørkt/mørkebrunt, så smager det bittert og brændt og bør kasseres.
    Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette
  • Hæld smørret igennem en lille si over i en lille skål/serveringsskål og afkøl smørret, medmindre det skal serveres straks som varm smørsovs. Sien opsamler bundfaldet og noget af skummet. Fjern evt. resten af skummet med en teske.
    Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette

Noter

Brunet smør er klar til brug straks det er lavet - smager også skønt som kold smør på brød.
Opbevares på køl efter brug - det kan holde sig flere uger i køleskab i tætsluttende beholder. 
Du kan tilsætte evt. smagsgiver til smørret efter bruningen. Lad smagsgiveren varme med i nogle minutter, til sidst.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette

Brun smørsauce er lækkert som tilbehør til kød, grønt og kartofler

Det var super nemt at lavet brune smør og vi var vilde med det herhjemme.

Jeg lavede kun en lille portion smør og det er sikrest, til man lige har prøvet det nogle gange.

Vær obs på at smørret pludselig skifter farve, så bliv ved gryden. Det er ærgerligt at måtte kassere det gode smør, fordi det er blevet for brændt.

Jeg havde held i første forsøg og det kan du også have, med mine nemme anvisninger i opskriften Skru ikke for højt op for gryden, men hav tålmodighed og varm kun smørret ved middel eller svag varme. Så kan du bedre styre processen.

Hvad kan man bruge brunet smør til?

  • I bagværk som småkager, chokoladekager eller brownies
  • Nogle bruger det også i hjemmelavet is, men det har jeg dog ikke prøvet endnu.
  • Som smør til kartofler eller grøntsager, f.eks. nye kartofler, bagte kartofler og blomkål.
  • Til fisk, steaks og kylling – f.eks. en helstegt rødspættefilet?
  • Som smeltet smør over pasta
  • Pisket til blødt smør med salt – perfekt til brød.

Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette

Tips og variationer til opskriften på brunet smør:

Det brunede smør kan bruges som det er, men du kan også tilsætte smagsgivere til smørret. Alt efter hvad du skal bruge smørret til, kan du pifte smagen ekstra op med f.eks.:

  • Friske krydderurter: Prøv f.eks. rosmarin, salvie eller timian.
  • Hvidløg: Fed af et helt hvidløg kan brunes med i smørret, hvis du ønsker hvidløgssmag til smørret.
  • Citronskal: Revet skal af økologisk citron giver en frisk, citrussmag, der passer godt til fisk og grønt.
  • Chili eller soya: En lille smule soya eller tørret chili eller frisk chili, kan give smørret en lidt skarp/stærk “kant”.
  • Vanilje: Skal du bruge brunt smør til kage, så prøv at tilsætte en vaniljestang, vaniljepasta eller vaniljesukker til smørret.
  • Hasselnødder: Hvis du tilsætter grofthakkede hasselnødder, kan du lave lækker hasselnøddesmør. Lækkert på brød til tapas, til grøntsager, kartofler og pastaretter.

Brunet smør - opskrift på brun smørsauce - Beurre Noisette

Skal man fjerne skummet når man laver brunet smør?

Nej, det behøver du ikke. Skummet indeholder også god smag.

Vil du bruge smørret som klart smørsauce, kan du si det gennem et kaffefilter eller en fin sigte. Skal du bruge det til pisket brunt smør, eller til kager, så kan du godt lade skummet blive på.

Hvor længe kan brunet smør holde sig?
  • Brunet smør kan holde sig minimum 2–3 uger i køleskabet i en lukket beholder.
  • Hæld det over i et rent, tætsluttende glas eller beholder med låg, mens det stadig er flydende.
  • Lad det køle helt af, før du sætter det i køleskabet.
  • Du kan også fryse brunet smør, f.eks. i isterningbakker, så det er klar til brug. Det kan holde sig op til 6 måneder i fryseren.
  • Fryser du smørret, er det nemt at tage lidt op ad gangen, og smørret smager stadig lige så godt efter optøning.

Rigtig god fornøjelse med det brunede smør.

Hvis du er vild med smørsaucer, så prøv også en lækker hjemmelavet bearnaisesauce eller bearnaisesmør.

Prøv også disse opskrifter på/med smør:

1.

Hjemmelavet smør - nem opskrift
Nem hjemmekærnet smør
Se opskriften her
Hjemmelavet smør - nem opskrift

2.

Bearnaisesmør - opskrift på kryddersmør med estragon
Hjemmelavet estragonsmør
Se opskriften her
Bearnaisesmør - opskrift på kryddersmør med estragon

3.

Pisket hvidløgssmør - luftigt smør med hvidløg og urter
Pisket hvidløgssmør er nemt og hurtigt at lave
Se opskriften her
Pisket hvidløgssmør - luftig smør med hvidløg og urter

4.

Pisket smør - cremet og lækker - nem opskrift
Lækker cremet pisket smør
Se opskriften her
Pisket smør - cremet og lækker - nem opskrift

5.

Smørsovs - nem opskrift på klaret smør (ghee)
Opskrift på klaret smør
Se opskriften her
Smørsovs - nem opskrift på klaret smør (ghee)

6.

Ramsløgssmør - kryddersmør med ramsløg
Krydderurtesmør med ramsløg og salt
Se opskriften her
Ramsløgssmør - opskrift på kryddersmør med ramsløg

7.

Kryddersmør - hvidløgssmør med krydderurter
En nem hvidløgssmør med krydderurter
Se opskriften her
Kryddersmør med hvidløg - af friske krydderurter

8.

Hjemmelavet hvidløgssmør med persille
Hvidløgssmør er nemt og hurtigt at lave
Se opskriften her
Hjemmelavet hvidløgssmør med persille

9.

Bearnaise - nem opskrift på hjemmelavet bearnaise sovs
Nem hjemmelavet bearnaisesovs
Se opskriften her
Bearnaise - nem opskrift på hjemmelavet bearnaise sovs


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.