Go Back Email Link
+ servings
Burgere med oksekød i grove burgerboller
Udskriv
5 fra 1 stemme

Burgere med oksekød og bacon i grove burgerboller

Hjemmelavede burgerboller med lækre burgere af oksekød
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid1 time 30 minutter
Ret: Burgere med oksekød og bacon i grove burgerboller
Servings: 10 burgere
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

Burgerboller:

  • 25 gram gær
  • 1 liter lunkent vand (ca.) kog evt. 5-7 dl. vand i elkedlen og tilsæt mælk/vand/tykmælk til væsken er fingervarmt eller vent på den afkøler
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk. salt
  • 3 dl. rugmel kan erstattes af anden grov meltype
  • 3 dl. havregryn
  • 1 dl. hørfrø
  • 7-1000 gram hvedemel (ca,) eller til dejen kan æltes og slippe fad og fingre Nøjes med så lidt mel som muligt.
  • Pensling: Mælk
  • Drys: sesamfrø eller græskarkerner

Burgerbøffer og burgertilbehør:

  • 1 kg hakket oksekød ca. Vi tilberedte 4 bøffer á 200 gram, men mindre bøffer kan gøre det.
  • 125 gram bacon i skiver
  • ½-1 agurk i skiver
  • 2-3 to mater i skiver
  • 1 rød peberfrugt i skiver
  • 1-2 rødløg i skiver
  • Iceberg eller andet salat
  • Ketchup eller anden dressing: Barbecue- hvidløgsdressing eller karrydressing er også fint i burgere

Sådan gør du

Burgerboller:

  • Lun væsken, rør gær og sukker i. Tilsæt havregryn, hørfrø, rugmel og salt. Tilsæt hvedemel, til dejen kan æltes til en kugle, der slipper fad og fingre. Brug ikke mere mel end højst nødvendigt). Brug gerne køkkenmaskine.
    Burgere med oksekød i grove burgerboller
  • Stil dejen til hævning et lunt sted. Jeg hæver gerne dej i ovnen på 50 grader i 20 minutter (ikke varmluft).
  • Tril dejen til boller og tryk dem helt flade. Form så mange boller, som du har bøffer til. Mine blev giga-store, for mine bøffer var færdig-formede, men du bestemmer.
    Burgere med oksekød i grove burgerboller
  • Pensl bollerne med mælk og drys f.eks. med mælk og drysses med sesam/birkes/græskærkerne eller lignende.
    Burgere med oksekød i grove burgerboller
  • Stil bagepladen med burgerbollerne til hævning et lunt sted (gerne i ovnen igen ved 50 grader - ikke varmluft). Bollerne skal efterhæve ca. 20 minutter.
  • Tag bollerne ud af "hæve-ovnen" og skru ovntemperaturen op på 175 grader varmluft (eller 200 grader almindelig ovn).
  • Bag bollerne ca. 20 minutter eller indtil de er sprøde og gyldne og lyder hule, når du banker på bunden.
    Burgere med oksekød i grove burgerboller

Burgerbøffer med tilbehør:

  • Steg bacon og bøffer imens burgerne bager i ovnen. Steg bacon først og steg herefter bøfferne i baconfedtet, det giver en skøn smag (opbevar baconskiverne tildækket imens).  Størrelsen på bøfferne bestemmer du jo selv :-)
    Burgere med oksekød i grove burgerboller
  • Krydr bøfferne godt og steg dem på begge sider. Stegetiden afhænger af bøffernes størrelse
    Burgere med oksekød i grove burgerboller
  • Jeg snittede grønt fyld imens bøfferne stegte.
    Burgere med oksekød i grove burgerboller
  • Vi linede den store burger-udstyrspakke op. Den gode mango/karrydressing, ketchup, sandwich-ost. Du bestemmer hvor meget fyld du vil putte i din burger.
  • Servér burgerne, når boller, bøffer og tilbehør er færdigt.
    Burgere med oksekød i grove burgerboller

Noter

Hvis du ønsker knap så grove boller, så erstatter du bare noget af det grove mel med ekstra hvedemel.
Burgerbollerne er fryseegnede
Burgerbollerne smager også godt med stegt eller grillet kyllingefilet i
Du former jo bare lige så mange boller, som du har bøffer til. Er der dej til overs, er der til lækre boller, franskbrød eller burgerboller til dagen efter?
Burgerbollerne er også gode som sandwichbrød