Chokolade havregrynskager á la Oreo - med smørcreme
Sprøde chokolade havregrynssmåkager med vanilje smørcreme
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid15 minutter min
Samlet tid25 minutter min
Ret: Chokolade havregrynskager á la Oreo - med smørcreme
Servings: 20 stk
Havregrynssmåkager med chokolade
- 100 gram smør
- 100 gram chokolade - mørk kan udelades
- 100 gram sukker kan erstattes med brunt farin
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 æg
- 30 gram hvedemel ½ dl
- 1 tsk bagepulver
- 100 gram havregryn
Smørcreme
- 50 gram blødt smør lurpak, ikke smørbar
- 120 gram flormelis ca. 2 dl
- 1 spsk vaniljesukker eller marven fra ½-1 vaniljestang smag til
- 1 æggeblomme cremen kan også laves uden æg
Chokolade havregrynskager:
Smelt smør og chokolade sammen i en gryde ved middel varme. Sænk temperaturen og tilsæt sukker, vaniljesukker, havregryn, mel og bagepulver. Tag gryden af varmen og rør ægget i. Rør dejen godt sammen.
Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt små havregrynskager på en bageplade med to teskeer. Der kan være ca. 25-30 stk pr. bageplade
Bag havregrynskagerne ca. 7-8 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Det kan være lidt svært at se om kagerne har fået nok. Er de stadigvæk bløde, efter de er afkølet, så kan de bages nogle få minutter igen.
Stil kagerne til afkøling.
Smørcreme:
Blødgør evt. smørret 10-15 sekunder i mikrovnen. Rør flormelis og vanilje i. Hvis du bruger vaniljestang, så bland vaniljemarven med lidt sukker, før du blander den i. Rør til sidst æggeblommen i. Stil smørcremen koldt, til den skal bruges.
Læg kagerne sammen med smørcreme, når de er helt afkølede.
Ønsker du bare havregrynskager i en klassisk version, så undlader du jo bare chokoladen. Opbevares i køleskabet i en tætsluttende beholder.
Kagerne kan fint holde sig i 3-4 dage på køl (jeg har ikke prøvet at fryse dem).