Pisk æg og sukker til en helt hvid og meget tyk æggesnaps. Det tager minimum 5 minutter. Du kan også piske hviderne for sig og vende dem i senere.
2 æg, 30 gram sukker
Bræk/skær chokoladen i små stykker og smelt den få sekunder af gangen i mikroovn i en lille skål. Omrør undervejs. Kan også smeltes over vandbad. Afkøl chokoladen lidt. Pisk fløden til flødeskum, ikke alt for fast.
50 gram mørk chokolade, 1¼ dl fløde
Vend nu den smeltede chokolade i æggesnapsen med en dejskraber. Rør til chokoladen er godt fordelt. Du kan også bruge elpisker ved langsom hastighed. Æggesnapsen vil blive lidt tyndere, men den stivner ved afkøling.
Vend fløden i med en dejskraber og fordel ny chokolademoussen i 6 portionsskåle. Man kan ikke spise meget så fyld ikke meget i. Lad gerne dine desserter stivne/afkøle minimum ½ time i køleskab eller i fryser i 10 minutter.
Pynt dine chokolademousse desserter med f.eks. hakket hvid chokolade og jordbær/andre bær, flødeskum, knuste orangeflager? Stilles på køl til servering. Kan holde sig 1-2 dage i køleskab tildækket med husholdningsfilm.
Pynt: hakket hvid chokolade, jordbærstykker, flødeskum, hakket chokolade, andre friske bær?