Go Back Email Link
+ servings
Citronmåne opskrift - fedtfattig citronkage
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Citronmåne opskrift - fedtfattig citronkage

Hjemmelavet citronmåne smager bare bedst
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid50 minutter
Servings: 10 pers.
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

Dej

  • 1 æg
  • 170 gram sukker 2 dl
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • dl. tykmælk kan erstattes med mælk eller andet surmælksprodukt
  • 90 gram smør 1 dl smeltet. 'Du kan nøjes med 50 gram smør
  • 125 gram revet marcipan kan udelades
  • 2 citroner (økologiske) Saft/skal fra 1 citron i dejen + saft fra 1 citron som "dryp" lige når kagen er kommet ud af ovnen. Kan erstattes med appelsin
  • 180 gram mel 3 dl
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt

Glasur

  • 150 gram flormelis ca.
  • 1-2 spsk. citron (saften) eller til passende konsistens
  • Revet citronskal, hvis du bruger øko. citron

Sådan gør du

  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker godt. Brug gerne elpisker. Smelt smørret få sekunder i mikroovnen eller i en gryde. Tilsæt smeltet smør og tykmælk el. lign. Riv marcipanen groft og tilsæt. Rør godt.Tilsæt citronsaft.
  • Bland mel og bagepulver og vend det i dejen med en dejskraber.
  • Smør en tærteform/springform og fordel dejen heri med en dejskraber. Min form målte 28 cm i diameter. Bag kagen ca. 30 min. v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Tjek den undervejs. Den er færdig, når den er gylden og gennembagt
    Citronmåne opskrift - fedtfattig citronkage
  • Kagen er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt. Pres 1 citron og dryp med citronsaften straks kagen er kommet ud af ovnen. Saften vil trække ned i kagen og gøre den ekstra smagfuld og svampet.
    Citronmåne opskrift - fedtfattig citronkage
  • Rør citronglasuren. Tilsæt citronsaft lidt af gangen, til glasuren har en passende konsistens. Smør glasuren på kagen når den er afkølet lidt. Riv en citron på det fine rivejern og drys citronskallen over kagen.
    Citronmåne opskrift - fedtfattig citronkage

Noter

Kagen kan bages som muffins også - halvér bagetiden
Kan også bages med appelsiner
Fryseegnet