Rør græsk yoghurt sammen med æg, sukker og vaniljesukker. Tilsæt citronsaft og fintrevet citronskal.
200 gram græsk yoghurt, 2 æg, 2 spsk sukker, 1 tsk vaniljesukker, Saft og fintrevet skal fra 1 økologisk citron
Bland chiafrø, hvedemel, salt og bagepulver i dejen.
1 spsk chiafrø, 100 gram hvedemel, 1 nip salt, 1 tsk bagepulver
Rør dejen sammen, til den er klumpfri. Justér konsistensen med lidt mælk. Jeg brugte 2 spsk til tykke pandekager, men mængden afhænger af, hvor meget saft der er i citronen, og hvor tyk yoghurten er.
Ca. 2 spsk mælk
Smelt lidt smør på en pande, og læg små portioner dej på panden med en ske. Bred dejen lidt ud med en ske. Tykkelsen bestemmer du selv. Vil du have store tynde pandekager, så suppler med lidt ekstra mælk.
Smør til stegning
Steg pandekagerne ved middel varme på begge sider, til de er gyldne og gennembagte. Vend dem når de har fået stegeskorpe. Hold dem varme under staniol, til de alle er færdige. Servér pandekagerne lune med f.eks. sirup.