Fælles fremgangsmåde for tilberedning på grill/pande eller i ovn:
Tag bøffen ud af køleskabet ca. 1 time før den skal tilberedes. Resultatet bliver bedst, hvis bøffen har stuetemperatur, når den tilberedes. Pensl med olivenolie og drys med salt. Krydr først med peber lige inden bøfferne skal på grillen. Lad bøffen hvile i 10-15 minutter efter tilberedning. Tildæk med et stykke bagepapir/viskestykke. Brug ikke alufolie, da det vil gøre stegeskorpen blød. Top med kryddersmør, skær i smalle skiver og servér
Tilberedning på grill:
Varm grillen op til dens højeste temperatur i minimum 5 minutter. Grillen skal være rygende varm. Brun først fedtkanten ved direkte varme, imens du holder steaken på grillen (det kan være varmt for fingrene)
Grill nu bøffen et par minutter på alle sider ved direkte varme, til den er brunet/har grilloverflade.Sluk nu den inderste brænder og reducér grilltemperaturen til ca. 150 grader. Tag evt. steaken af grillen imens, til den når den rette temperatur.
Grill nu bøffen ca. 15-20 minutter - eller til den har en kernetemperatur på 55 grader (det kommer lidt an på hvor stor din bøf er. Brug gerne stegetermometer)
Lad nu bøffen hvile og servér som beskrevet ovenfor.
Tilberedning på pande:
Brun steaken på alle sider på en pande, ved høj varme. Tilsæt smør på panden og sænk temperaturen til lav varme. Steg nu videre 15-20 minutter eller til steaken har nået en temperatur på 55 graderLad steaken hvile og servér som beskrevet ovenfor.
Tilberedning i ovn:
Brun steaken på alle sider på en pande, ved høj varme. Put smør på panden og stil panden i ovnen og v. 125 grader varmluft i ca. 15-20 minutter, eller til bøffen har nået en kernetemperatur på 55 grader. Put steaken i et ildfast fad, hvis du ikke har en pande der kan gå i ovnen.Lad steaken hvile og servér som beskrevet ovenfor
Noter
Brug gerne stegetermometer, så du er sikker på at din Cote de Boeuf rammer de 55 grader