Smør tærtefadet. Mit målte 32-33 cm. Skyl fersknerne, fjern stenene og skær frugten i både eller mindre stykker. Fordel dem i fadet.
12 ferskner
Smuldr sukker, smør, mel, havregryn, vaniljesukker og salt sammen med fingrene. Vil du bruge marcipan, så riv den groft og bland den i crumblen. Du kan også fordele marcipantern ovenpå fersknerne.
100 gram sukker, 100 gram smør, 100 gram hvedemel, 100 gram havregryn, 1 tsk vaniljesukker, 1 nip salt, lidt smør til formen
Tilsæt sirup, til crumbledejen hænger nogenlunde sammen og ikke virker alt for tør.
3 spsk sirup
Fordel crumbledejen over fersknerne og drys med perlesukker.
3-4 spsk perlesukker
Bag ferskencrumblen i ca. 30-35 minutter, eller til fersknerne er bløde, boblende og crumbletoppen er gyldenbrun og sprød. Bagetiden afhænger af formens størrelse, hvor tykt crumblelaget er og hvor modne dine ferskner er.
Servér gerne kagen lun, gerne med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis til.