Figner - opskrift på kage med friske figner
En lækker crumble med figner
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid30 minutter min
Samlet tid45 minutter min
Ret: Figner - opskrift på figencrumble - en lækker kage
Servings: 6 pers.
- 10 figner uden skræl. Kan erstattes med anden frugt, f.eks. æbler, pærer, blommer?
- 75-100 gram smør blødt
- 75 gram hvedemel
- 75 gram sukker
- 1 dl havregryn
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 spsk akaciehonning anden honning kan bruges og sirup også
- 1 håndfuld mandler grofthakkede
Skræl fignerne og skær dem i kvarte.
Måske kan du lade skrællen blive på, det gør nogen vist, men jeg skrællede altså mine figner
Smør et fad og læg fignerne heri. Mit fad målte 15x35 cm, men brug bare ét der passer til figenmængden. Dryp med 1 spsk akaciehonning eller anden honning/sirup
Bland smuldredejen ved at smuldre den sammen med fingrene. Hvis du synes dejen virker lidt for tør, så tilsæt evt. lidt ekstra smør.
Drys smuldredejen over fignerne og drys med grofthakkede mandler på toppen
Bag figencrumblen ca. 30 minutter v. 175 grader varmluft. Crumblen er færdig, når den er sprød og gylden på toppen. Hold øje med den de sidste minutter
Figencrumblen smager skønt med vaniljeis, creme fraiche eller flødeskum til
Hvis du ikke har figner på lager, kan du bruge anden frugt/andre bær til kagen.
Brug gerne crumbleopskriften som grundopskrift næste gang du skal bage en crumblekage.
En crumble kaldes også en smuldrekage