Græskarmuffins - saftige muffins med hokkaido
Saftige muffins med hokkaido græskar og smørcreme
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid15 minutter min
Samlet tid30 minutter min
Ret: Græskarmuffins - saftige muffins med hokkaido
Servings: 12 stk
Græskarmuffins:
- 2 æg
- 100 gram brun farin kan erstattes med almindeligt sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 knivspids salt
- 100 gram hvedemel
- 2 tsk kanel
- 1 tsk bagepulver
- ¾ dl olie raps- eller solsikkeolie
- 175 gram hokkaido græskar ca. et kvart friskrevet græskar med skræl. Kan erstattes med gulerødder, squash, æbler el. lign.
Smørcreme:
- 100 gram smør blødt
- 1 tsk vaniljesukker
- 125 gram flormelis
- evt. 1 spsk citronsaft eller appelsinsaft kan udelades
- Drys: evt. fint/grofthakkede mandler kan udelades
Græskarmuffins:
Pisk æg, brun farin og vaniljesukker. Tilsæt olie. Bland mel, kanel, bagepulver og salt vend det i dejen.
Skyl græskarret godt og riv ca. et kvart græskar på et rivejern og vend det i dejen. Du behøver ikke skrælle græskarret.
Put dejen i muffinsforme. Jeg fik 12 muffins og brugte 1½-2 spsk dej pr. form. Brug gerne muffinsforme af silicone eller sæt papirformene ned i en ekstra form af enten papir eller metal, så holder de bedre på formen
Bag græskarmuffins'ene ca. 13-15 minutter v. 175 grader varmluft (ell. 200 grader alm. ovn). Bag dem ikke for længe, de er bedst når de stadige er meget saftige indeni, men dog gennembagte. Stil kagerne til afkøling
Smørcreme:
Rør smør med flormelis og smag til med vaniljesukker. Tilsæt evt. citronsaft
Fordél smørcremen på muffins'ene med en kniv eller brug sprøjtepose/plastpose med et lille hul i. Brug gerne en sprøjtetylle hvis du har. Hak evt. mandler groft og drys på toppen. Det giver god knas og pynter så fint. Kan udelades.
Servér muffins'ene straks. Opbevares på køl, til de skal serveres. De kan holde sig 2-3 dage i køleskabet og vil stadig være svampede og friske hér
Græskar kan erstattes med squash, rødbeder eller gulerødder.
Smørcremen kan erstattes med ostecreme af flødeost.
Kan bages som en hel græskarkage, få en god nem opskrift her.
Kan holde sig 2-3 dage i køleskabet. Fryseegnede.