Svits løgene til de er klare. Brug gerne en stegegryde eller dyb sautérpande. Tilsæt bouillonterninger og hvidløg. Brug 4 bouillonterninger hvis du vil lave ekstra sovs og bruger 2 svinemørbrad.
Afpuds svinemørbraden. Skær hinder og sener fra. Skær mørbraden i ½-1 cm skiver eller tern. Du kan nøjes med 1 svinemørbrad, men du kan bruge 2, hvis du vil have mad til 2 dage eller I er flere end 4 til bords.
Svits svinemørbraden med sammen med løg.
Krydr med salt/peber og timian og oregano. Svits champignon med.
Tilsæt kogende vand. Mængden af vand du tilsætter afhænger af hvor meget sovs du vil have og om du bruger 1 eller 2 svinemørbrad. Lad retten simre lidt gerne 20-30 minutter under låg. Tilsæt ost (revet eller i små tern)
Hæld fløden i og tilsæt jævning og kog nu gryderetten op. Smag til evt. med lidt mere salt/peber/timian/oregano.
Servér gryderetten med ris eller pasta til og gerne majs eller ærter