Hurtige småkager med peanuts - nem opskrift med æggeblommer
Nemme sprøde småkager med æggeblommer og peanuts
Forb. tid7 minutter min
Tilb. tid8 minutter min
Samlet tid15 minutter min
Ret: Hurtige småkager med peanuts og æggeblommer - opskrift
Servings: 35 stk
- 90 gram smeltet smør
- 3 æggeblommer
- 150 gram flormelis
- 3 tsk. vaniljesukker
- 130 gram mel
- ¾ tsk. natron
- 75-100 gram peanuts - salte Kan udelades eller erstattes med andre nødder/mandler
Bland flormelis med vanillesukker. Tilsæt smeltet smør (smelt det få sekunder i mikroovnen).
Rør æggeblommerne i.
Tilsæt mel og natron. Dejen bliver blød og klistret og kan røres bare med ske.
Tilsæt peanuts og rør godt, så peanuts'ene fordeles godt i dejen.
Tril små kugler af dejen og sæt dem med god afstand på 2 bageplader med bagepapir. Der bliver ca. 30-40 kager afhængigt af størrelse.
Bag kagerne 7-8 minutter ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). De hæver godt op og falder derefter sammen og bliver helt flade. Kagerne er færdige, når de er gyldenbrune i kanterne. De bliver sprøde efter afkøling.
Lad kagerne afkøle helt, før du putter dem i kagedåse.
Opbevar kagerne i en tætsluttende kagedåse. De kan holde sig i flere uger.
Du kan sagtens bruge andre nødder/mandler til kagerne. Nødder kan også helt udelades eller erstattes med andet "guf".