Marinér gerne kalkunbrystet 4-6 timer før det er grill-tid, men mindre kan sagtens gøre det.
Bland øl med olie og citronsaft.
Tilsæt friskpresset hvidløg
Hak rosmarinkviste groft og tilsæt.
Tilsæt salt og all-round-krydderi (eller lignende grill-krydderi)
Hæld marinaden i en pose, og læg kalkunbrystet heri. Skyl lige kalkunbrystet i rent vand først (det gør jeg altid, med alt kød der har været vakuumpakket længe)
Bland marinaden godt rundt i posen, så det fordeler sig godt omkring kalkunbrystet. Opbevares i køleskabet til det er grilltid.
Grill kalkunbrystet ved inddirekte varme i ca. 45 minutter. Vend kalkunbrystet undervejs. Kan også tilberedes i ovn v. 175 grader varmluft, også i ca. 45 min.
Kalkunstegen er færdig, når kalkunkødet når en kernetemperatur på 75 grader. Det er vigtigt at fjerkræ er gennemstegt.
Kalkunbrystet bliver lækkert både når det tilberedes i ovn eller på grill. Bare gå efter samme kernetemperatur