Lun mælken sammen med smørret. Afkøl til lunkent/fingervarmt. Rør gær og sukker ud heri. Tilsæt mel lidt efter lidt, sammen med salt og kardemomme. Det er ikke sikkert, du skal bruge alt melet. Dejen må godt være blød og lidt klistret.
Smør eller læg bagepapir i bunden af en bradepande f.eks. 27x35 cm eller lidt større. Pres dejen ud i bradepanden med fingrene. Lad bunden hæve et lunt sted i ca. 45-60 minutter. Speedhæv evt. 30 min. i ovnen v. 30 grader.
Lav fyldet imens, ved at smelte alle ingredienser sammen i gryde eller mikroovn. Afkøl fyldet lidt.
Brug fingrene til at lave huller i dejen, som når du laver focaccia.
Fordel fyldet på hele bunden. Hullerne sikrer, at fyldet fordeler sig godt ned i kagen. Bag kagen nederst i ovnen i ca. 15-17 minutter ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) afhængigt af bundens tykkelse og din ovns varmeevne.
Bag ikke kagen for længe. Hold øje med den de sidste minutter. Kagen er færdig, når den er sprød, gyldenbrun og gennembagt, men stadig blød og svampet. Remoncen må godt være lidt flydende, den sætter sig efter afkøling.
Lad brunsvigeren afkøle lidt før du evt. pynter den med lidt glasur i striber.
Skær stykker af brunsvigeren og servér evt. med lidt flødeskum til. Kagen serveres gerne lun. Den err bedst bagedagen, men kan godt lunes ved svag varme dagen efter.