Smelt sukkeret let ved svag/middel varme. Rør undervejs og vær obs. på at sukkeret ikke bliver for mørkt. Brug en grydeske af træ, silicone eller metal, de kan ikke smelte.
Tilsæt smør
Flæk vaniljestangen og bland vaniljemarven med lidt sukker og tilsæt
Tilsæt sirup og lad karamellen koge op, forsat ved svag/middel varme.
Tilsæt piskefløden i en tynd stråle, så den ikke når at afkøle sukkerblandingen for meget. Rør godt. Karamellen vil bruse op, når fløden kommer i, men det er kun de første par minutter. Tilbered stadig kun karamellen ved svag/middel varme.
Nu skal karamellen boble og simre langsomt.
Holder du gryden under konstant opsyn/omrøring, kan du godt skrue temperaturen lidt yderligere op, men pas på at sukkermassen ikke branker.
Efterhånden begynder karamelmassen at tykne og når den slippe gryden og så er den ved at være færdig.
Hvordan finder man ud af om karamellen er færdig?
Du kan lave karamelprøven: dryp en smule karamel i en glas koldt vand, og kan du trille en kugle, er den ved at være fin. Lav også gerne karamelprøven ved at lægge lidt karamel på en kold tallerken. Kan du trille en fast kugle, er den som "traditionelle" flødekarameller". Ønsker du hårde karameller, som disse karamelbrud, skal de tykne mere.
Du kan bruge karamel termometer. Traditionelle karameller er færdige, når massen når en temperatur på 122-125 grader. Hvis du vil lave hårde karameller, skal temperaturen være ca. 150 grader
Min hårde hårde karamel kogte ved svag varme i 20-30 minutter. Hvis du ønsker en blødere karamel og/eller tilbereder ved højere temperatur, kan du nøjes med kortere tilberedningstid
Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld karamelmassen ud herpå. Brug grydeskeen til at trække massen ud med. Hvis du vil lave karamelbrud, skal de kun ca. være ½ cm tykke. Du kan også lave karamellerne tykkere
Hak hasselnødderne groft og drys dem straks på den varme karamel sammen lidt groft salt. Tryk nødderne lidt ned i karamellen med grydeskeen
Lad karamellen køle helt, før du brækker den i mindre stykker.
Det gøres nemmeste ved at stikke i den med en skarp kniv eller hamre på den med en hammer