Go Back Email Link
+ servings
Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
Udskriv
5 fra 1 stemme

Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer

Bløde kardemommesnurrer med remonce
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time 10 minutter
Samlet tid1 time 40 minutter
Ret: Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
Servings: 24 stk
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

Dej:

  • 2 dl mælk - fingervarmt kærnemælk/tykmælk/yoghurt el. lign. kan også bruges
  • 25 gram gær
  • 3 spsk sukker
  • ½ dl olie raps-/solsikkeolie - 50 gram smeltet smør kan også bruges
  • 1 æg
  • 425-450 gram mel kun mel nok til dejen ikke klistrer
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk kardemomme kan udelades

Kardemomme remonce:

  • 130 gram smør blødt
  • 125 gram sukker
  • 1½-2 spsk stødt kardemomme eller knuste kardemommefrø. Mængden afhænger af hvor kraftig en kardemommesmag du ønsker
  • 2 tsk vaniljesukker

Pensling og drys:

  • 1 æg sammenpisket
  • perlesukker kan erstattes med sukker blandet med kardemomme

Sådan gør du

Dej:

  • Lun mælken i mikroovn eller gryde til fingervarm. Rør gær og sukker ud heri og tilsæt æg og olie. Tilsæt melet lidt efter lidt, sammen med salt, kun lige til dejen kan samles til en kugle uden at klistre for meget. Ælt dejen med hænderne eller køkkenmaskine.
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
  • Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted i ca. 30 minutter, eller til dobbelt størrelse, gerne i ovnen v. 30 grader.
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer

Kardemomme remonce:

  • Rør sukker, kardemomme og smør sammen med en gaffel. Smag til, til du synes kardemommesmagen er i top. Stil til side.
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer

Sådan former du kardemommesnurrerne:

  • Drys lidt mel på bordet og rul nu dejen rimeligt tyndt ud til en rektangel og smør remoncen ud herpå. Du kan dele dejen i 2 og rulle den ud af to omgange, hvis du synes det er nemmere at håndtere en mindre portion dej af gangen på køkkenbordet.
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
  • Fold den ene 1/3 af dejen ind mod midten, på den korte led, og herefter den anden del, så der bliver 3 lag. Rul stykket ud med kagerulle, til en ny rektangel, så stykket bliver fladere.
    Kanelsnurrer - opskrift på brunsviger snurrer
  • Skær nu strimler ud på ca. 1½-2 cm med pizzahjul eller kniv. Jeg fik 24 af denne portion.
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
  • Træk i strimlerne, så de bliver længere og tril/sno nu strimlerne, imens du holder fast i den ene ende. Brug den anden hånd til at rulle strimlen til en spiral.
    Snurrerne snurres
  • Vikl den snoede strimmel om fingrene.
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
  • Prop til slut enden ind i hullet i midten, så snurrerne ikke åbner sig under bagningen.
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
  • Læg bagepapir på en bageplade og læg snurrerne herpå, med bunden nederst. Du kan også bage dem i en bradepande. Stil snurrerne til hævning tildækket et lunt sted i ca. 30 minutter, eller til dobbelt størrelse, gerne i ovnen v. 30 grader.
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Pensl kardemmmesnurrerne forsigtigt med sammenpisket æg og drys med perlesukker eller sukker med kardemomme i.
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
  • Bag nu kardemommesnurrerne ca. ca. 9-10 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). De er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune. Bag dem ikke for længe, så hold øje med dem.
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
  • Nyd gerne kardemommesnurrerne lune evt. med lidt glasur på
    Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer

Noter

Tilsæt gerne f.eks. 50 gram revet marcipan til remoncen
Kan laves med kanelremonce i stedet, så kan du nemt lave kanelsnurrer
Andet fyld kan bruges, f.eks. rabarberkompot, æblemos, Nutella, syltetøj?
Du kan dele portionen i 2 og lave ½ kardemommesnurrer og ½ kanelsnurrer
Kardemommesnurrerne kan fryses
Kan også formes som kardemommesnegle eller kringle