Tilsæt kogende vand til mælken så den blandingen bliver lunken. Tilsæt gær, salt, sukker og citronsaft. Tilsæt mel. Rør godt. Dejen bliver som tynd havregrød, det skal den blive.
Fordel dejen på 3 bageplader beklædt med bagepapir. Træk dejen godt ud med en dejspatel. Bagepladerne stilles til hævning i minimum 30 minutter et lunt sted, gerne i ovnen på 30 grader (ikke varmluft).
Når dejen er færdighævet, tager du pizzaerne ud af ovnen og lader den varme op ved 250 grader varmluft.
Imens pizzadejen hæver og ovnen varmer, skræller og ordner du kartoflerne. Jeg har en smart Kenwood Major med en skæredims der kan skære kartoflerne i tynde skiver. Helt tynde. Brug også gerne et Juliennejern.
Skær også løg og peberfrugt i skiver, brug gerne igen skæredimsen på køkkenmaskinen, hvis du har én.
Fordel nu kartoffelskiverne på pizzabundene. Pens med olie ovenpå og drys med salt, hvidløgsflager og hvidløgspeber. Læg en blanding af løg og peberfrugt ovenpå kartoflerne. Måske der er andre ting i dit køleskab der trænger til at blive brugt?
Nu skal skinken på. Jeg klippede bacon og skinken i strimler og fordelte det på pizzaerne. Fordel ost på toppen til sidst. Sæt pizzaerne i den rygende varme ovn.
Bagetid: ca. 20-25 minutter ved 250 grader varmluft (275 grader alm. ovn). Hold øje med dem.