Rør æg, sukker og vaniljesukker sammen i en skål med en gaffel eller piskeris. Du behøver ikke elpisker.
Smelt smørret i mikroovnen og rør det i dejen. Tilsæt herefter hvedemel, salt, bagepulver og kokosmel. Rør kærnemælk el. lign. i dejen og rør til den er klumpefri.
Udsten kirsebærrene og halvér dem. Dup bærrene tørre, hvis de er meget våde.
Hæld dejen i en smurt tærteform. Jeg brugte en hjerteform på 25x28 cm. Andre forme kan bruges. Fordel kirsebærrene på toppen og tryk dem lidt ned i dejen. Drys med perlesukker. Bruger du meget søde bær, kan sukker på toppen udelades
Bag kirsebærtærten nederst i ovnen ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) i ca. 25 minutter eller til kagen er sprød, gyldenbrun og gennembagt. Bagetiden afhænger af formen, så tjek kagen undervejs.
Afkøl tærten lidt og drys evt. med lidt flormelis før servering. Kan nydes som den er eller serveres med f.eks. creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis til.