Kladdkaka - svampet svensk chokoladekage
Nem opskrift på nem "klistret" chokoladekage a la brownie
Forb. tid5 minutter min
Tilb. tid18 minutter min
Samlet tid23 minutter min
Ret: Kladdkaka - svampet svensk chokoladekage
Servings: 6 pers.
- 120 gram hvedemel 2 dl
- 2 tsk vaniljesukker
- 100 gram flormelis 2 dl (kan erstattes med alm. sukker)
- 1 nip salt
- 4 spsk kakaopulver
- 2 æg
- 100 gram smør smeltet
- evt. 100 gram grofthakket mørk chokolade
- evt. grofthakkede mandler/nødder
- drys: flormelis kan udelades
Smelt smørret og lad det afkøle lidt. Kan gøres i gryde eller få sekunder i mikroovn Bland alle de tørre ingredienser. Rør æg i og tilsæt smeltet smør
Rør dejen med ske, til den er klumpefri
Smør eller beklæd en lille bageform/springform/tærteform med bagepapir og hæld dejen heri, Min form målte 13x13 cm. Du kan bruge en større bageform, så bliver kagen lavere og bagetiden skal forkortes
Bagetid i airfryer:
Bag kagen v. 180 grader ca. 20 minutter. Bagetiden afhænger af formens størrelse og hvor svampet du synes din kage skal være. Den skal føles fast i kanterne, men stadig blød midtpå.
Tjek kagen undervejs og bag kagen yderligere nogle minutter, hvis du synes den er for blød. Den lille form passede fint i min airfryer. En lille springform vil lede varmen bedre, så her kan du nok forkorte bagetiden
Bagetid i ovn:
Bag kagen 16-23 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bagetiden afhænger af hvor klæg du ønsker din kladdkage skal være
Lad kagen afkøle, før du skærer den ud. Vent gerne til dagen efter (er din kage for blød efter udskæring, så så kan den bages nogle minutter igen) Drys gerne med flormelis før servering. Servér gerne flødeskum eller vaniljeis til
Tilsæt evt grofthakket mørk chokolade / mandler / nødder til dejen.
Lækker med vaniljeis eller flødeskum til kagen.
Kagen holder sig svampet og frisk i mange dage, men den kan også fryses.