Skær marcipanen i mindre stykker eller riv den evt. på et rivejern. Rør æggehvider i og flormelis i til sidst. Brug gerne røremaskine. Dejen skal lige akkurat være så fast at du kan forme stænger med fingrene, uden at den klistrer for meget.
Rul/tryk 4 lange flade stænger af marcipanmassen. Brug evt. kagerulle. Nougat skæres i smalle striber og lægges midt på stængerne.
Jeg lavede også to stænger uden nougat for at tilfredsstille den reaktionære del af familien. ;-)
Form trekantede stænger, ved at samle marcipanmassen op omkring nougaten. Dyp evt. fingrene i mere flormelis, hvis massen er for klistret. Når stængerne er samlet, så dyp fingrene i lidt vand og glat kransekagestængerne.
Bag stængerne 9-10 minutter ved 200 grader alm. ovn. Kig til dem de sidste minutter, så de ikke bliver brændte. Sæt evt. en ekstra bageplade nedenunder, så kransekagerne ikke brænder af i bunden.
Rør glasuren. Glasuren skal blive tyk, men ikke så tyk at den ikke kan presses ud af et lillebitte hul klippet i en plastpose
Læg glasurstriber henover stængerne og lad dem køle helt