Go Back Email Link
+ servings
Kylling i karry af en kyllingerest - nem opskrift
Udskriv
No ratings yet

Kylling i karry af en kyllingerest - nem opskrift

Nem kylling i karry med en rest kylling
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid10 minutter
Samlet tid20 minutter
Ret: Kylling i karry af en kyllingerest - nem opskrift
Servings: 4 pers.
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • Smør eller olie til stegning
  • 1 spsk karry smag evt. til med lidt mere
  • 1 hønsebouillonterning
  • 1 løg i tern
  • 1-2 fed hvidløg presset
  • 250-300 gram kyllingekød - eller den mængde du har tilberedt - f.eks. plukket kød fra grillkylling. Du kan også stege 1-2 kyllingebryster.
  • 3-4 forårsløg kan erstattes med porrer
  • 1-2 gulerødder i tern eller korte stave
  • 2-300 gram champignon eller 1 glas
  • 200 ml kokosmælk kan erstattes med fløde/madlavningsfløde el. lign.
  • 1½-2 dl kogende vand eller fløde
  • Jævning af majsstivelse/kartoffelmel rørt ud i lidt vand Pastavand kan også bruges
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Varm smør eller olie i en gryde og svits karry, bouillonterning, løg og friskpressede hvidløgsfed heri.
    Svits karry af
  • Tilsæt kyllingekødet i mindre stykker og svits med 2-3 minutter. Krydr godt med salt og peber.
    Svits kyllingekød i karry
  • Snit forårsløg og gulerødder og kom dem i gryden sammen med champignon. Svits til grøntsagerne er faldet lidt sammen.
    Forårsløg og gulerødder steges
  • Hæld kogende vand og kokosmælk ved. Skyl dåsen med lidt vand, for at få det sidste med. Bruger du champignon fra glas, så hæld også væden fra glasset ved. Lad retten simre under låg i ca. 10 minutter og kog evt. pasta imens.
    Tilsæt vand og kokosmælk og kog retten lidt op
  • Jævn retten med majsstivelse eller kartoffelmel og smag til med salt og peber og evt. ekstra karry. Servér retten med pasta, nudler eller ris.
    Kylling i karry af en kyllingerest - nem opskrift

Noter

Kan også laves med hakket kyllingekød eller andet kød. 
Retten er fryseegnet.