Sæt "forhøjerfronten" på grillen og tænd grillen. Jeg bruger gasgrill, så en opvarmning tager kun 5 minutter. Jeg starter med at varme begge brændere op for fuld varme.
Sæt en alu-drypbakke med minimum ½ liter vand nedenunder kyllingen. Dette gøres for at undgå "fedtbrand". Det gør også, at du vil kunne lave en lækker sauce af stegeskyen, hvis du skulle have lyst (mest genialt ved flæskesteg).
Gør kyllingen klar og salt den/krydr den som du plejer. Sæt kyllingen på spyddet. Bind lår og vinger sammen med lidt snor, se de ikke hænger og "dasker" - de vil bare brænde af. Sæt drejemotoren igang.
Sluk den midterste gasbrænder og lad kyllingen grille ved indirekte varme (ca. 200 grader) i minimum 1 time og et kvarter.
Efterfyld med vand i drypbakken undervejs. Vandet fordamper hurtigt, så der skal faktisk en del til. Kan også laves uden drypbakke, men så vil der dryppe meget fedt ned i din grill
Kyllingen er færdig når der løber klar saft fra kyllingen. Vores kylling fik ca 1½ time (det afhænger meget af hvor koldt det er udenfor grillen og hvor meget det blæser).
Let forsigtigt på låget et par gange indenfor den sidste halve time. Det er SÅ ærgerligt hvis kyllingen brænder af jo!
Sluk gerne grillen 5 minutter før og lad kyllingen grille videre ved eftervarmen. Grillen holder SÅ fint på temperaturen.
Serveres gerne med hjemmelavede pommes frites, bagte gulerødder/majs og aioli.