Skær/klip kyllingekødet i strimler. Læg det i en skål. Hæld olien ved og drys med krydderier.
Vend kyllingekødet godt rundt i marinaden og lad det gerne trække nogle minutter el. længere tid (i køleskab). Du kan også bruge kyllingen straks, hvis du har travlt.
Sæt kyllingekødet på træspyd eller spyd af metal. Jeg foldede kyllingestrimlerne og satte kødstykkerne på træspyddene (se billede). Du skal bruge ca. 100 gram pr. spyd. Jeg brækkede 2 lange træspyd over, så jeg fik 4 små spyd.
Steg kyllingespyddene i olie i ca. 2-3 minutter på hver side.Vend dem når de har fået stegeskorpe. Hæld olien fra skålen med på panden. Dryp til slut honning på, på hver side og sænk temperaturen, så honningen glaserer uden at brænde på.
Stegetid ca. 8-10 minutter, afhængigt af kødstykkernes størrelse. Steg dem ikke for længe, men kylling skal være helt gennemstegt. Nyd kyllingespyddene lune som de er eller med aioli/mayo eller lignende som dip.