Medister i svøb med flødekartofler og gulerødder
Saftig medister med bacon på flødekartoffelbund med gulerødder
Forb. tid20 minutter min
Tilb. tid1 time t
Samlet tid1 time t 20 minutter min
Ret: Medister i svøb med flødekartofler & gulerødder
Servings: 4 pers.
- 1 kg kartofler i skiver
- 6-800 gram gulerødder 6-8 stk +/-. Kan erstattes med kartofler eller andre rodfrugter
- 1 stort løg i tern - el. 2 små
- 3 fed hvidløg
- 1 bouillonterning
- ½ liter kogende vand
- 2½ dl mælk
- 2½ dl fløde kan erstattes med mælk
- salt/peber
- 3 spsk majsstivelse / Maizena
- 500 gram medister ukogt
- 175 gram bacon i skiver ca.
Opløs bouillonterningen i kogende vand. Skræl/vask kartofler og gulerødder og skær dem i skiver. Skræl løget og skær det i tern. Fordel i fadet og bland med salt/peber og friskpresset hvidløg. Vend godt rundt. Bradepande eller ildfast kan bruges.
Sæt fadet i ovnen på nederste rille og tilbered kartoffelfadet 5-10 minutter alene, imens du gør medister og flødeblandingen klar. Sæt temperaturen til 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn)
Vikl baconskiverne omkring medisterpølsen
Bland mælk/fløde med majsstivelse og salt og peber.
Tag fadet ud af ovnen og hæld flødeblandingen ved Rør godt rundt og læg medisterpølsen på toppen. Form den gerne som en slange, så kan den bedre ligge i fadet.
Sæt fadet i ovnen i ca. 1 time v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Retten er færdig, når flødekartoflerne er møre og baconskiverne sprøde
Gulerødder kan udelades eller erstattes med andre rodfrugter. Prøv også denne version med baconruller.
Skal du kun lave en lille portion, så kan den laves i airfryer.