Müslibar med mandler - sprøde havresnitter
Nem opskrift på havrestykker med mandler
Forb. tid5 minutter min
Tilb. tid20 minutter min
Samlet tid25 minutter min
Ret: Müslibar med mandler - opskrift på havrebidder
Servings: 16 stk
- 70 gram havregryn ca. 2. dl jeg brugte finvalsede
- 40 gram sukker ½ dl. kan erstattes med honning eller sirup
- 1 tsk vaniljesukker
- 75 gram smør smeltet
- 50 gram mandler grofthakkede. Kan udelades eller erstattes med andre nødder eller peanuts
- 1 nip salt
- evt. rosiner
- evt. smeltet chokolade eller smeltet nougat
Bland sukker, vaniljesukker, salt, havregryn og grofthakkede mandler
Smelt smørret. Dette gøres nemmest i mikroovnen. Rør det i blandingen
Vend massen godt så smørret fordeles godt i havregrynene
Beklæd en lille bageform med bagepapir (krøl det sammen, så holder det formen bedre). Min form målte 13x13 cm. Du kan også bruge muffinforme af metal eller silicone Pres dejen ud heri med en ske
Müslibar i airfryer:
Bag havresnitterne ca. 15 minutter v. 180 grader - eller til de er sprøde og gyldne
Lad "havrekagen" afkøle helt, før du udskærer den i bidder. Størrelsen bestemmer du selv
Tørret frugt eller rosiner kan også tilsættes
Dyp ell. pensl evt. havrebidderne med smeltet chokolade eller smeltet nougat. Prøv også disse med påskeæg
Holdbarhed: Minimum 1-2 uger i tætsluttende beholder.