Müslibar med mandler. Uhm her får du opskriften på nemme, lækre havrebidder nemt lavet i ovn.
Elsker du ikke også bare, når man kan trylle lækkerier lynhurtigt?
Disse havrestykker bliver knasende sprøde og så er de super nemme og hurtige at lave.
Jeg har kaldt dem müslibar, men faktisk er jeg i tvivl om, om jeg skulle kalde dem havrekager i stedet? Havrestykker, havresnitter – kært barn har mange navne. 
De små havrestykker består af havregryn og mandler, smør og sukker. De kan fint fungere som en lille energiholdig snack, a la en müslibar.
En lille haps’er, du kan snuppe på farten og som kan holde sulten lidt fra døren.
Sunde er de nok ikke, men 16 stykker indeholder kun ½ dl sukker og 75 gram smør. Sukker kan du sagtens erstatte med honning, hvis du synes.
Jeg tænker at de nok ikke er mere usunde, end de ret så energiholdige energibars man kan købe?
Havrebidderne vil være et hit som mellemmåltid eller som snack i madpakken. De vil også være gode at lave en aften du skulle blive lækkersulten?
Der er ikke æg i de små “havrekager”, så de er lynhurtige at lave. Du skal bruge ganske få ingredienser, så bare spring på. 
“Dejen” kan nemt røres sammen bare med ske. Forberedelserne tager få minutter og så klarer ovnen ellers resten af arbejdet.
Jeg lavede de små müslibar i min airfryer.
Den bruger jeg tit, når jeg bager små “minikager” Du kan sagtens bage havresnitterne i en helt almindelig ovn.
Du kan også presse dejen ud i muffinforme af metal eller silicone, så få du små “havremuffins”. Du bestemmer.
Jeg lavede en lille portion, men du kan jo sagtens fordoble opskriften.
Der blev 16 müslibars af denne portion og den rakte fint til vores lille familie. De små havresnitter kan holde sig længe. De var fint sprøde og lækre 2 uger efter tilberedningen.
Opskriften på de små müslibar med mandler er rigtig nem og du får den lige her:
Müslibar med mandler – opskrift på havresnitter

Ingredienser
- 70 gram havregryn ca. 2. dl jeg brugte finvalsede
- 40 gram sukker ½ dl. kan erstattes med honning eller sirup
- 1 tsk vaniljesukker
- 75 gram smør smeltet
- 50 gram mandler grofthakkede. Kan udelades eller erstattes med andre nødder eller peanuts
- 1 nip salt
- evt. rosiner
- evt. smeltet chokolade eller smeltet nougat
Sådan gør du
- Bland sukker, vaniljesukker, salt, havregryn og grofthakkede mandler

- Smelt smørret. Dette gøres nemmest i mikroovnen. Rør det i blandingen

- Vend massen godt så smørret fordeles godt i havregrynene

- Beklæd en lille bageform med bagepapir (krøl det sammen, så holder det formen bedre). Min form målte 13x13 cm. Du kan også bruge muffinforme af metal eller silicone Pres dejen ud heri med en ske

Müslibar i ovn:
- Bag müslibarrene ca. 20-25 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn), eller til massen er sprød og gylden. Den vil stivne mere, når den afkøler

Müslibar i airfryer:
- Bag havresnitterne ca. 15 minutter v. 180 grader - eller til de er sprøde og gyldne

- Lad "havrekagen" afkøle helt, før du udskærer den i bidder. Størrelsen bestemmer du selv

Noter

Små sprøde havrestykker, der er super nemme og hurtige at lave
Blandingen til de nemme müslibars er super nem at røre sammen og herefter klarer ovnen resten af arbejdet. 
Mandler kan sagtens udelades, eller erstattes med andre nødder. Mængden bestemmer du helt selv. Du kan sagtens bruge mere end 50 gram.
Du kan også tilsætte rosiner eller anden tørret frugt til müslistykkerne?
Jeg har udskåret mine müslistykker i små firkanter, men størrelsen bestemmer du selv. Dyp gerne havrestykkerne i smeltet chokolade eller pynt med chokoladeovertræk / chokoladestriber. Nam nam.
Prøv f.eks. disse lækre havretern med blød nougat – uhm de er gode. Disse hjemmelavede müslibar med kondenseret mælk er også lækre og meget nemme at lave.
En lille sprød “haps’er” i en perfekt størrelse. 
Hvis du er vild med havregrynskager, vil du elske disse små havrestykker. De er meget sprøde – ja helt knasende faktisk. Uhm de smagte skønt til en kop kaffe eller te.
Lad “havrekagen” afkøle helt, før du udskærer den i stykker. Så kan du nemmere udskære snitterne uden de smuldrer.

Voila! Så er der hjemmelavede müslibar med mandler klar på 20 minutter
De små havrestykker er et nemt og hurtigt alternativ til kage. Der er ikke æg i dejen og de indeholder ikke SÅ meget sukker. ½ dl til 16 små bidder. 
Prøv de små havrekager, hvis du bliver lækkersulten og kun har få basale ingredienser på lager derhjemme.
Normalt skal man jo bruge æg i havregrynssmåkager, men det skal du ikke bruge i disse. Smart!
Jeg er sikker på, at havrestykkerne også vil blive et hit hjemme hos jer også. Et par små bidder som snacks, vil være populært i madpakken også.

Få flere lækre opskrifter på havregrynskager og müslibars her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.







Hej Gitte
Hvor meget sukker skal der i müsli barerne. 40 dl. sukker hvoraf 1/2 dl kan erstattes af sirup eller honning står der i opskriften. Jeg har søgt på dem i dag fordi jeg tænkte der må have været en opdatering ift den opskrift jeg har haft liggende i meget lang tid.
Mvh
Randi
Nu er muslibarerne bagt og smagt. De er så gode, at de ikke når med i min madpakke, som det ellers var planen. Jeg må bage dobbelt eller tredobbelt portion næste gang.