Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. Smelt smørret i mikroovnen og tilsæt sammen med creme fraiche.
Bland ingefær og bagepulver i hvedemelet og sigt det i dejen. Rør til dejen er klumpefri. Pisk ikke. Virker dejen for fast. så tilsæt en spsk creme fraiche ekstra.
Smør et tærtefad og hæld dejen heri. Mit fad målte 26 cm i diameter og ca. 5 cm højt. En springform af metal vil lede varmen bedre og du kan måske skære lidt af tilberedningstiden.
Skær marcipan og nougat i små tern og stop stykkerne godt ned i dejen. Du kan også blandet det i dejen, men det er lækkert med sprød bagt marcipan på toppen.
Skræl pærerne og skær dem i tynde både og stik stykkerne ned i dejen. Bare brug så mange pærer du kan få plads til. Jo flere pærer, jo mere saftig kage. Drys evt. med grofthakkede mandler og perlesukker
Bag kagen ca. 45 min. v. 150 gr. varmluft (175 gr. alm. ovn) nederst i ovnen. Den er færdig, når den er sprød, gyldenbrun og gennembagt. Stik i den undervejs. Hold øje med den ikke bliver for mørk. Kagen får en lidt svampet konsistens.
Nyd kagen med flødeskum, creme fraiche, vaniljeis eller vaniljeskyr til