Lun væsken og rør gæren ud heri. Tilsæt sukker og evt. olie. Tilsæt mel og salt og gem lidt mel. Jo mindre mel, jo bedre pizzaer.
Rør pizzadejen, og brug gerne din røremaskine. Ælt gerne dejen i 10 minutter og tilsæt mel, til dejen slipper fad og fingre.
Stil dejen til hævning i 1 time (eller i en halv time i ovnen på 30-40 grader)
Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
Rul pizzaerne ud. Jeg lavede 3 pizzaer af denne portion. Rul dejen ud til 4, for en tyndere bund.
Pens ylette ell. lignende på pizzaerne.
Læg serranoskinke på pizzaerne og fordel mozzarellatern, rødløgsskiver og champignon på toppen. Drys med revet ost, salt og peber og rosmarin, oregano eller et drys muskatnød
Bag pizzaerne i ovnen i 15-20 minutter (ca.) ved 225 grader varmluft. Hold øje med pizzaerne. De er færdige, når de er sprøde og gyldne.
Serveres gerne med grøn salat eller tomatsalat til