Go Back Email Link
+ servings
Røræg i ovn - opskrift på perfekte cremede scrambled eggs
Udskriv
No ratings yet

Røræg i ovn - opskrift på perfekte cremede scrambled eggs

Cremede scrambled eggs
Forb. tid3 minutter
Tilb. tid25 minutter
Samlet tid28 minutter
Ret: Røræg i ovn - opskrift på perfekte cremede scrambled eggs
Servings: 4 pers.
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 8 æg
  • dl sødmælk anden mælk eller fløde kan også bruges
  • salt/peber smag evt. til. til sidst
  • 15-20 gram smør i små klatter til sidst kan udelades
  • Evt. fintklippet purløg, persille, ristet bacon eller små tomater til pynt

Sådan gør du

  • Smør en bradepande eller et ovnfast fad med smør. Jo større overflade din form har, jo hurtigere bliver æggene klar.
    Bradepanden smøres til scrambled eggs
  • Pisk æggene sammen med mælk, salt og peber og hæld æggemassen i den smurte bradepande. Min bradepande målte ca. 34x22 cm
    Æg til scrambled eggs
  • Sæt panden i ovnen og bag røræggene ca. 15 minutter ved 100 grader varmluft (125 grader alm. ovn), eller til de begynder at stivne let.
    Æggemassen klar til ovn - scrambled eggs
  • Tag bradepanden ud og rør forsigtigt i æggemassen, så æggene løsnes fra bunden og kanterne og bliver “scrambled”/bløde klumper.
    Æggemassen til scrambled eggs begynder at tykne
  • Sæt bradepanden tilbage i ovnen og bag videre ca. 5 minutter. Rør herefter igen og fordel smørklatter oven på røræggene. Varm æggene 5 minutter igen, eller til massen er stivnet, men stadig blød og cremet. Æggene stivner mere efter afkøling.
    Færdige scrambled eggs
  • Giv ikke røræggene for længe, de er bedst når de stadig virker bløde. Smag evt. til med lidt ekstra salt og peber og drys gerne med purløg eller persille før servering. Jeg fordelte lidt cherrytomater i kvarte på toppen. Server straks. Bedst nylavede.
    Røræg i ovn - opskrift på perfekte cremede scrambled eggs

Noter

Stegetiden afhænger af formens størrelse og din ovns varmeevne. Kan også laves på pande.
En evt. rest kan opbevares på køl og varmes forsigtigt igen i ovn/airfryer dagen efter. Kan fryses, men konsistensen vil ændre sig noget.