Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende.
Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og vend det forsigtigt i dejen med en dejskraber. Vend kun til der ikke er klumper i dejen længere.
Lav en "form" af bagepapir ved at bukke enderne lidt op, så der bliver en lille kant. Fordel dejen herpå på en dejskraber. Sørg for at dejen bliver godt fordelt. Smør den helt ud til kanterne
Bag bunden ca. 10 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Hold øje med den. Bunden skal være let gylden og have lidt sprøde kanter for at være færdigbagt.
Gør et stykke bagepapir klar på køkkenbordet imens og drys sukker og evt. finthakkede mandler.
Når rouladebunden er færdig vendes den straks ud på sukkerpapiret, (kagesiden nederst). Træk forsigtigt bagepapiret af. Hvis det ikke vil slippe, så vrid en klud med lidt vand og tør den henover bagepapiret.
Smør straks fyldet på. Sørg for at der kommer fyld helt ud til kanterne
Rul rouladen sammen ved at bruge bagepapiret til at trille den rundt med. Læg sammenføjningen nederst. Pak rouladen ind i bagepapiret og lad den gerne trække et par timer. Bedst dagen efter, men kan også fint nydes straks
Servér gerne friskpisket flødeskum og friske jordbær til, hvis det er jordbærsæson.