Spinatvafler - sunde vafler med spinat
Nemme sunde vafler med spinat
Forb. tid5 minutter min
Tilb. tid15 minutter min
Samlet tid20 minutter min
Ret: Spinatvafler - sunde vafler med spinat
Servings: 4 stk.
- 75 gram frisk spinat spinat fra frost kan bruges. Kan erstattes med f.eks. grønkål, broccoli, squash, gulerødder, kartofler?
- 2 æg
- 1¼ dl mælk kan erstattes med vand, skyr, hytteost el. lign.
- 20 gram havregryn kan erstattes med groft mel
- 150 gram hvedemel kan erstattes med havregryn
- 1 tsk salt
- 1 tsk bagepulver
- olie til stegning
Skyl spinaten godt og lad den dryppe af. Bland alle ingredienser i en høj skål. Jeg brugte den høje skål der fulgte med min stavblender
Blend nu vaffeldejen, til den er klumpefri. Hvis du synes den er for tynd, så tilsæt evt. lidt ekstra mel.
Varm vaffeljernet op og pensl begge plader med lidt olie. Fordel vaffeldej på midten og bag nu vaflerne ca. 2-4 minutter v. høj varme, eller til de er gyldne og bagte. Tjek dem undervejs.
Spinatvaflerne bliver bløde, når de lægges i lag. Læg dem gerne på en bageplade, efterhånden som de blive færdige og hold dem lune i ovnen, til de alle er klar.
Vaflerne er nu klar til servering. Kan nydes både lune og kolde