Lun kærnemælken med smørret. Når væsken er lunken, så rør gær og sukker ud heri. Tilsæt ægget og omrør. Rør mel i lidt ad gangen sammen med salt, til en fast dej, der godt må klistre lidt. Start f.eks. med 600 gram mel.
Ælt dejen, til den er blød, glat og smidig. Måske du skal bruge lidt mere/mindre mel end jeg. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 45-60 minutter. Du kan speedhæve dejen 30-45 minutter i ovnen på 30 grader (ikke varmluft).
Smør eller læg bagepapir i en franskbrødsform/rugbrødsform og hæld dejen heri. Jeg brugte en form på ca. 2 liter.
Lad brødet efterhæve tildækket i ca. 30 minutter et lunt sted, gerne i ovnen v. 30 grader. Pensl det herefter forsigtigt med sammenpisket æg og skær snit i toppen af brødet.
Bag toastbrødet nederst i ovnen ved 175 grader varmluft (200 grader almindelig ovn) i ca. 30-35 minutter, eller til det er sprødt, gyldenbrunt, gennembagt og lyder hult, når du banker på det.
Tag straks brødet ud af formen og lad det afkøle før du skærer det ud.