Banankage med rabarber - svampet kage med banan
Saftig kage med bananer og rabarber
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid35 minutter min
Samlet tid50 minutter min
Ret: Banankage med rabarber - svampet kage med banan
Servings: 10 pers.
Rabarberblanding:
- 225 gram rabarber skåret i 1 cm. stykker. Frosne rabarber kan bruges
- 2 spsk sukker
- 2 tsk Maizena/kartoffelmel
Banankagedej:
- 4 æg
- 250 gram sukker ca. 3 dl
- 2 tsk vaniljesukker
- 150 gram smør smeltet. Kan erstattes med 1½ dl raps- eller solsikkeolie
- 180 gram hvedemel ca. 3 dl
- 2 tsk bagepulver
- 1 nip salt
- 4 bananer mosede (gerne brune og modne)
Topping:
- 2-3 spsk perlesukker kan udelades eller erstattes med almindeligt sukker eller rørsukker
- 1 håndfuld gram mandler grofthakkede - kan udelades eller erstattes med andre nødder
Banankagedej:
Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt. Sigt mel, bagepulver og salt i dejen og vend forsigtigt dejen med dejskraber, til den er klumpefri. Smelt smørret i mikroovnen og rør det i dejen.
Mos bananerne med en gaffel og vend bananmosen i dejen sammen med rabarberstykkerne.
Smør eller beklæd en bradepande med bagepapir. Min form målte 21x30 cm, men andre forme kan bruges, f.eks. en springform på 26 cm (ca.)
Topping:
Drys grofthakkede mandler og perlesukker på dejen.
Bag kagen nederst i ovnen ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) i ca. 30-35 minutter, eller til den er sprød, gyldenbrun og gennembagt. Tjek den undervejs med en tandstik. Bagetiden afhænger af formens størrelse og materiale.
Lad kagen afkøle en smule, før du udskærer den. Kan nydes som den er eller du kan servere f.eks. flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis til.
Kagen kan også bages uden rabarber - eller erstattes med f.eks. æbler eller anden frugt/andre bær?
Opbevar kagen tildækket på køkkenbordet eller i køleskab. Den er saftig i flere dage. Fryseegnet.
Dejen kan også bruges til muffins.