Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt.
3 æg, 200 gram sukker, 2 tsk vaniljesukker
Smelt smørret i mikroovn eller gryde og vend det i dejen sammen med yoghurt (eller lignende).
50 gram smør, 2 dl frugtyoghurt
Sigt hvedemel, bagepulver og salt i dejen og vend dejen forsigtigt med en dejskraber, til den er klumpefri.
250 gram hvedemel, 2 tsk bagepulver, 1 nip salt
Smør en bradepande/ildfast fad eller beklæd en form med bagepapir og hæld dejen heri. Min bradepande målte 21x30 cm. Fordel brombærrene på dejen, uden at væden følger med.
Forbag kagebunden nederst i ovnen i ca. 20-25 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn), til den føles lidt fast/gennembagt, men ikke helt mørkgylden på toppen. Bagetiden afhænger af formen, så tjek kagen undervejs.