Brombærdrømmekage – her får du en god, nem opskrift på drømmekage med bær.

Er du vild med drømmekage, så kig med her.

Brombærdrømmekage - opskrift på drømmekage med bær

Jeg fik nemlig bagt en virkelig god brombærdrømmekage her! Måske jeg skulle skynde mig at tage patent? Den MÅ du absolut prøve.

En saftig, svampet kage med friske brombær og den gode snaskede kokostopping, som vi kender fra drømmekage.Brombærdrømmekage - opskrift på drømmekage med bær - hel kage

Brombærrene giver lidt syrlighed til den søde kokostop. Sikke en skøn kombination! Jeg er glad for at jeg tænkte “Hvo intet vover, intet vinder.” 🙂

Tit så kan en drømmekage jo godt blive ret sød, og jeg har med held før prøvet både at lave en drømmekage med rabarber og en drømmekage med æbler. Nu skulle en brombærdrømmekage altså også prøves.

Genialt at lave en drømmekage med bær, så bare sæt i gang med drømmekage-eksperimenterne hjemme i dit eget køkken også.

Drømmekage med brombær - enkelt stykke

Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på drømmekager, du kan bruge til inspiration.

Du får også flere opskrifter med brombær.

Brombærdrømmekage – nem opskrift på drømmekage med bær

Brombærdrømmekage - opskrift på drømmekage med bær
Drømmekage med brombær
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Ret: Brombærdrømmekage - nem opskrift på drømmekage med bær
Portioner: 12 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Brombærblanding:

  • 250 gram brombær andre bær kan bruges f.eks. hindbær, ribs, jordbær eller andre bær
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk kartoffelmel

Kagebund:

  • 3 æg
  • 200 gram sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 50 gram smør smeltet
  • 2 dl frugtyoghurt tykmælk, yoghurt, kærnemælk eller mælk
  • 250 gram hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 nip salt

Kokostopping:

  • 125 gram smør
  • 225 gram brun farin ca.
  • ½ dl mælk
  • 100 gram kokosmel

Sådan gør du

Brombærblanding:

  • Skyl brombærrene og dup dem godt tørre. Vend dem forsigtigt med sukker og kartoffelmel og lad dem trække imens du laver dejen.
    250 gram brombær, 1 spsk sukker, 2 tsk kartoffelmel
    Brombær blandes med sukker og kartoffelmel/Maizena

Kagebund:

  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt.
    3 æg, 200 gram sukker, 2 tsk vaniljesukker
    Æg, sukker og vanilje piskes
  • Smelt smørret i mikroovn eller gryde og vend det i dejen sammen med yoghurt (eller lignende).
    50 gram smør, 2 dl frugtyoghurt
    Yoghurt blandes i
  • Sigt hvedemel, bagepulver og salt i dejen og vend dejen forsigtigt med en dejskraber, til den er klumpefri.
    250 gram hvedemel, 2 tsk bagepulver, 1 nip salt
    Hvedemel og bagepulver sigtes og vendes i
  • Smør en bradepande/ildfast fad eller beklæd en form med bagepapir og hæld dejen heri. Min bradepande målte 21x30 cm. Fordel brombærrene på dejen, uden at væden følger med.
    Brombær fordels på toppen af kagen
  • Forbag kagebunden nederst i ovnen i ca. 20-25 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn), til den føles lidt fast/gennembagt, men ikke helt mørkgylden på toppen. Bagetiden afhænger af formen, så tjek kagen undervejs.
    Den forbagte kagebund

Kokostopping:

  • Varm smør, brun farin, mælk og kokosmel sammen i en gryde eller i mikroovn. Rør til blandingen er ensartet. Fordel kokostoppingen på den forbagte kage.
    125 gram smør, 225 gram brun farin, ½ dl mælk, 100 gram kokosmel
    Kokostoppingen fordeles på kagen
  • Bag kagen yderligere 5-10 minutter. Sluk evt. ovnen efter 5 minutter og lad kagen bage de sidste 5 minutter ved eftervarmen. Så får du en lidt fast og karamelliseret topping. Tag kagen ud efter de første 5 minutter for en blødere topping.
    Brombærdrømmekage - opskrift på drømmekage med bær - hel kage
  • Afkøl kagen lidt, før du skærer den ud. Den kan nydes både lun og afkølet.
    Brombærdrømmekage - opskrift på drømmekage med bær

Noter

Brombær kan udelades eller erstattes med andre bær. 
Frosne bær kan bruges, men lad dem dryppe godt af først eller vend dem i lidt ekstra Maizena iblandet sukker. 
Kagen er frisk i dagevis. Opbevares på køkkenbordet eller i køleskab, hvis den skal holde sig flere dage. Lunes evt. lidt i mikroovn før servering, Fryseegnet.
Kan også bages som drømmekage muffins. Tilpas bagetiden.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Brombær drømmekage - enkelt stykke på tallerken

Drømmekage med brombær – en saftig, svampet brombærkage med kokostopping

Halløj, sikke en lækker brombærdrømmekage! Helt perfekt bradepandekage med brombær og sprød, “snasket” kokostopping.

Jeg vendte brombærrene med lidt sukker og kartoffelmel først. Et lille trick, der opsuger noget af saften fra bærrene, så kagen ikke bliver for våd. Det gør også, at brombærrene ikke så nemt synker til bunds i kagen. Smart!

Brombærrene bagte jeg med kagebunden først, før den lækre, snaskede kokostopping kom ovenpå og blev bagt med til slut. Brombærdrømmekage i bradepande, hvor der er skåret et stykke

Vi havde en rest frugtyoghurt, som jeg brugte i kagebunden. Det gav en ekstra svampet, saftig kagebund.

Andre surmælksprodukter, f.eks. kærnemælk, tykmælk, naturel yoghurt eller lignende, kan også bruges. Mælk også selvfølgelig. Bare brug hvad du har.

Yoghurt blandes i

Kan man bruge frosne brombær?

Ja, det kan du sagtens. Har du brombær i fryseren, så kan du sagtens bruge dem til denne kage. Bare vend dem i lidt ekstra kartoffelmel iblandet sukker. Det vil opsuge noget af væden.

Tips og variationer til opskriften på brombærdrømmekage:

  • Brombær kan erstattes med hindbær, blåbær, ribs eller solbær. En blanding af flere slags bær vil også være lækkert. Prøv også denne version med banan.
  • Bruger du meget saftige eller frosne bær, så brug gerne tricket med at vende dem i kartoffelmel iblandet lidt sukker først.
  • Riv evt. lidt citronskal eller appelsinskal i kagedejen. Det passer rigtig godt til brombærkagen og den søde kokostopping.

Brombærdrømmekage - større stykke på tallerken

  • Prøv at rive 75-100 gram marcipan i dejen. Det vil give en ekstra saftig kage – få inspiration i denne opskrift på drømmekage med marcipan.
  • Bland evt. lidt grofthakket chokolade i dejen – det vil også være luksus.
  • Tilsæt lidt kanel eller kardemomme til dejen, hvis du vil give kagen en mere krydret smag i kagebunden.
  • Bland lidt grofthakkede mandler eller hasselnødder i kokostoppingen. Så får toppen lidt ekstra knas. Få inspiration i denne opskrift på drømmekage med nødder i toppingen.
  • Du kan også blande havregryn i toppingen som i denne opskrift på drømmekage med havregryn. Erstat evt. al kokosmelet med havregryn eller brug halvt kokosmel og halvt havregryn. Måske du eller en du kender ikke er så vild med kokos?

Brombærdrømmekage - større stykke på tallerken

Hvad kan brombærdrømmekage serveres med?

Kagen smager godt, som den er, men servér den også gerne lun med vaniljeis, flødeskum eller creme fraiche til.

Servér også gerne lidt friske brombær til. Det vil smage godt til den søde kage.

Brombærdrømmekage - enkelt stykke på tallerken

Rigtig god fornøjelse med brombærdrømmekagen. Den var en stor succes herhjemme og den bliver helt sikkert også et hit hjemme hos dig. 🙂

Har du stadig mange brombær til overs, så få flere opskrifter med brombær ved at klikke her.

Få flere drømmekage opskrifter her:

1.

Drømmekage med nødder i toppingen - opskrift
Saftig drømmekage med kokos hasselnødde topping
Se opskriften her
Drømmekage opskrift - med nødder i toppingen

2.

Drømmekage i airfryer opskrift - kage med kokostopping
En lækker drømmekage
Se opskriften her
Drømmekage i airfryer opskrift - kage med kokostopping

3.

Drømmekage muffins opskrift - lækre muffins
Drømmekage lavet som lækre muffins
Se opskriften her
Drømmekage muffins opskrift - lækre muffins

4.

Drømmekage med rabarber - nem opskrift
Drømmekage fra Brovst - i en ny og lækker version med rabarber
Se opskriften her
Drømmekage - nem og lækker opskrift med rabarber

5.

Chokolade drømmekage - "Den du ved nok"
Drømmekage med chokolade - "Den du ved nok"- klassikeren
Se opskriften her
Drømmekage med chokolade - "Den du ved nok" klassiker

6.

Drømmekage med æbler - kokos æblekage
Drømmekage med æbler - æblekage med kokos og havregrynstopping
Se opskriften her
Drømmekage med æble - æblekage med kokos og havregrynstopping

7.

Drømmekage - verdens bedste drømmekage fra Brovst i bradepande
Drømmekage fra Brovst - SÅ lækker og med ekstra topping
Se opskriften her
Drømmekage - verdens bedste drømmekage i bradepande

8.

Drømmekage med havregryn - nem opskrift
Drømmekage med sprød topping af havregryn og farin:
Se opskriften her
Drømmekage med havregryn - nem opskrift

9.

Drømmekage med marcipan - nem opskrift
Drømmekage fra Brovst med marcipan og vaniljeskyr
Se opskriften her
Drømmekage med marcipan - nem opskrift

10.

Drømmekage fra Brovst opskrift i bradepande
Drømmekage fra Brovst - classic
Se opskriften her
Drømmekage fra Brovst opskrift i bradepande

11.

Rytterkage - chokoladekage med kokos karamel
Brun drømmekage med kokos karamel topping
Se opskriften her
Rytterkage - chokoladekage med kokos karamel

12.

Banandrømmekage - banankage med kokostopping
Nem kage med banan og kokos top
Se opskriften her
Banandrømmekage - banankage med kokostopping


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 90.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3700 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.