Kartoflerne skal være helt kolde og helt tørre. Små kartofler er bedst at bruge - aspargeskartofler er også fine. Glas kartofler kan også bruges
Hæld sukkeret på en pande og varm det langsomt op ved svag/middel varme (3-4 på komfuret)
Sukkeret begynder at smelte lige så stille. Rør helst ikke i sukkeret, når det smelter, men ryst/vip evt. panden lidt undervejs. Bliv ved panden.
Tilsæt nu smørret og lad det bruse op og smelte helt, før du hælder kartoflerne forsigtigt på. Brug evt. træske, når du rører i karamellen, den bliver meget varm.
Lad kartoflerne passe sig selv. Tilsæt evt. 2-3 spsk piskefløde. Ryst evt. panden lidt. Når kartoflerne har karamelliseret ca. 5 minutter på den ene side, så vend dem forsigtigt. Brug gerne en grydeske af træ.
Lad kartoflerne brune på den anden side også ved svag/middel varme (2-3 på komfuret). Afsæt god tid, når du laver brunede kartoler.
Ryst panden/rør forsigtigt i kartoflerne så karamellen fordeles godt og pas på de ikke bliver for mørke.
De brunede kartofler er færdige, når de er godt karamelliserede på alle sider
Servéres straks