Bland de tørre ingredienser. Dejen bliver tung og hård at røre, så brug gerne en køkkenmaskine.
250 gram mel, 3 spsk kakao, 250 gram sukker, 1 tsk. bagepulver
Riv appelsinen og pres saften fra. Tilsæt appelsinsaft og skal til dejen.
1 øko. appelsin
Tilsæt også grofthakkede mandler, chokolade og abrikoser. Saml dejen med æggene. Hvis du synes dejen er for tør, så tilsæt evt. et par spsk. sirup eller fugt hænderne med vand.
2 æg, 50 gram chokolade, 100 gram tørret abrikos , 100 gram mandler
Form tykke pølser af dejen. Er dejen for fugtig, så dyp evt. hænderne i mel.
Af denne portion bliver der 4 stænger, på bagepladens korte led, eller 3 lange stænger på den lange led. Pensl biscotti-stængerne med vand og drys med perlesukker.
Perlesukker og vand til drys.
Bag dine cantuccini i ca. 15 minutter ved 175 varmluft (200 grader alm. ovn). Kagerne skal føles bagte på overfladen, men må stadig gerne være lidt bløde.
Når kagerne er kommet ud efter 1. bagning, så afkøl dem 3-5 minutter og skær dem herefter ud på skrå med en savtakket kniv. Bag nu kagerne 5-10 minutter igen v. 175 gr. varmluft (200 gr. alm. ovn). Lad evt. kagerne bage ved eftervarmen.
Lad kagerne afkøle på en bagerist. Er kagerne for bløde efter afkøling, så bag dem nogle minutter igen. De kan også tørre natten over i ovnen. De skal være helt kolde før du putter dem i kagedåse.