Rør brun farin, sukker og vaniljesukker ud i smørret. Du kan bruge elpisker, men dejen kan også fint røres bare med ske
Bland hvedemel, bagepulver, salt og kakao og rør det i dejen. Tilsæt Amaretto likør. Dejen bliver hård og fast, men du kan stadigvæk godt bare bruge en ske
Tilsæt revet marcipan, grofthakkede mandler og evt. grofthakket chokolade. Rør, til ingredienserne er blandet godt
Tænd ovnen på 175 grader varmluft og beklæd 2 bageplader med bagepapir. Rul små dejkugler og sæt dem på bagepladen med rimelig afstand. Jeg fik plads til 30-36 kager pr. plade. Tryk dejkuglerne flade
Bag kagerne 8-10 minutter midt i ovnen v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagerne er færdige, når de er sprøde og begynder at blive lidt mørke i kanten (men ikke for meget). Bagetiden afhænger af hvor store dine kager er.
Læg kagerne på en bagerist og lad dem afkøle
Kagerne bliver helt sprøde, når de er afkølet helt. Er dine cookies fortsat bløde, så kan du bage dem yderligere nogle minutter. De kolde kager puttes på tætsluttende kagedåser