Pisk æg med sukker, vaniljesukker og brun farin. Smelt smørret i mikroovn el. gryde og rør det i dejen. Tilsæt hvedemel, bagepulver, salt og kakaopulver og vend det i dejen. Sigt evt. de tørre ingredienser i.
Hak chokoladen og vend nu dejen godt rundt
Skyl rødbederne godt, skræl dem og riv dem på et rivejern. Rør rødbederne i dejen incl. den væde der følger med. Vend godt, så rødbederne fordeles godt. Riv dem evt. helt fint på rivejernet.
Smør en springform eller et højt tærtefad med smør og fordel dejen heri. Mit fad målte 5x25 cm. En springform af metal leder varmen bedst, så måske bagetiden skal tilpasses lidt.
Bag nu chokoladekagen ca. 30- 35 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Bag den ikke for længe. Den er færdig når der sprød, gennembagt men stadig klæg/"snasket" indeni. Tjek den med tandstikker undervejs.
Chokoladekagen er nemmest at skære ud, når den er afkølet lidt. Servér gerne flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis til.