Blødgør smørret 5-10 sekunder i mikrobølgeovnen Rør brun farin, sirup og vaniljesukkeret med smørret. Dejen kan røres med gaffel, eller i røremaskine
Tilsæt nougat og rør det godt ind i dejen
Bland natron, salt og kakao med hvedemelet og rør det i, lidt af gangen. Fortsæt bare med at røre med gaflen, til du ikke kan mere. Saml herefter dejen med hænderne. Tilsæt evt. ekstra sirup, til dejen kan formes til en kugle.
Beklæd en bageplade med bagepapirDel dejen i 3 dele og tril lange pølser af hver dejklump. Tril gerne "dejpølserne" direkte på bagepladen, det er nemmest.
Rul stængerne flade. Pensl stængerne med vand og drys med perlesukker og de finthakkede mandler.
Bag chokoladesnitterne ca. 8-10 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Pas på de ikke bliver for mørke. De er færdige, når de er lidt mørke i kanten. Skær herefter 1½ cm snitter med kniv/pizzahjul, imens de stadig er lune.
Lad kagerne afkøle på bageplade eller på en bagerist. "Snitterne" bliver helt sprøde, når de er kolde. De kan holde sig i ugevis, i kagedåse med tætsluttende låg