Smelt smørret i mikroovnen Bland sukker og vaniljesukker og rør det smeltede smør i. Rør ægget i. Du behøver ikke piske dejen, men kan fint røre den blot med ske/dejspatel.
Bland mel med bagepulver og salt og rør det i smør/æggeblandingen. Dejen bliver hård og fast
Rør halvdelen af chokoladen i dejen. Har du ikke chokoladeknapper, så tilsæt bare grofthakket chokolade (eller andre lækkerier). Fordel dejen i en rund el. firkantet beklædt med bagepapir. Mit fad målte ca. 20x25 cm.
Pres dejen heri og drys resten af chokoladen på toppen. Pres chokoladen godt ned i dejen. Drys evt. lidt grofthakkede mandler/nødder ovenpå
Bag kagen ca. 30-35 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Tjek kagen nogle gange. Den er færdig, når den er gylden og sprød på toppen, men stadig blød/svampet/chewy a la en brownie.
Lad kagen køle af ½-1 times tid og skær den nu i ud i små bidder, gerne med en savtakket kniv. Jeg fik 24 cookie bidder ud af denne portion
Kagerne kan holde sig 3-4 dage i tætsluttende beholder