Croque Monsieur toast - nem opskrift
Lækker sprød Croque monsieur af brødrest
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid10 minutter min
Samlet tid20 minutter min
Ret: Lækker sprød Croque Monsieur toast af brødrest
Servings: 4 pers.
- 8 skiver franskbrød - alt kan bruges. Vi brugte groft brød surdejsbrød eller sigtemelsbrød er også fint
- Smør til påsmøring
- 5 spsk creme fraiche
- 2 spsk Dijonsennep kan udelades eller erstattes af ketchup
- Salt/peber
- 8 skiver skinke/eller hamburgerryg
- 4 skiver fuldfed Danbo ost eller cheddar
- Tilbehør: "Gnavegrønt" og en god øl måske?
Tænd ovnen på 225 grader varmluft
Skær franskbrødet i 8 skiver
Smør 4 af skiverne med smør og læg dem med smørbunden nederst på en kold pande
Rør creme fraichen med Dijonsennep, salt og peber og smør de resterende 4 skiver brød med blandingen. Der kan være ca. 1½ spsk pr. brød.
Læg ost og skinke på franskbrødsskiverne på panden og læg creme fraiche-brødskiverne på toppen (med creme fraichen nederst). Skiverne skal vendes hurtigt, så creme fraichen ikke glider af.
Tænd nu panden og lad toastene stege ved middelvarme i 5 minutter
Sæt panden i ovnen (vær sikker på din pande kan holde til varmen) og gratinér dine toasts 5-10 minutter eller til de er sprøde og gratinerede. Brug gerne grillelementet og grill v. 225 grader varmluft. Holde øje med at de ikke brænder af. Vær obs på at stegepandens greb kan blive MEGET varmt. Servér dine Croque Monsieur toasts rygende varme
Al slags brød og al slags skinke/kødpålæg kan bruges
Sennep kan udelades eller erstattes af ketchup