•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Sprød Croque Monsieur af brødrest

Sent hjemme. Hvad skal vi spise? Et halvtørt franskbrød og en pakke hamburgerryg. Ost i køleskabet og heldigvis også creme fraiche?

Juhuu – hurtige Croque Monsieur og ikke et øje var tørt. Vild jubel fra alle.

Hermed bringes tippet videre til dig. Hurtige gratinerede ostesandwich med et lækkert twist af dijon-creme fraiche. De blev altså dødlækre de Croque Monsieur!

Man kan også lave en Croque Madame og der er der vist bare et spejlæg på toppen? Ja hvorfor mon egentlig det? Det aner jeg ikke. Fordansket hedder en Croque Monsieur “Parisertoast” og den er så berømt, at der er skrevet Wikipedia-opslag om den. Læs med her – hvis du er toastnørd 🙂Sprød Croque Monsieur af brødrestNogen kalder serveringen for tømmermandsmad og jep, toasten er ret salt- og kalorieholdig, så slankemad er det bestemt ikke, men lækkert!

Vi spiste gnavegrønt til – agurker og gulerodsstave, så vi fik lidt fibre og vitaminer til. Det må og skal der til, for retten i sig selv kan være ret tung i det. Pep den derfor gerne op med grønt.Sprød Croque Monsieur af brødrestRetten er nem at lave og kan trylles på et kvarter. Genialt fastfood og jeg iler med at bringe dig opskriften:

Croque Monsieur toast – nem opskrift

Lækker sprød Croque monsieur af brødrest
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Lækker sprød Croque Monsieur toast af brødrest
Kategori: Mad til de travle
Keyword: Croque Monsieur, toast
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 8 skiver franskbrød - alt kan bruges. Vi brugte groft brød surdejsbrød eller sigtemelsbrød er også fint
  • Smør til påsmøring
  • 5 spsk creme fraiche
  • 2 spsk Dijonsennep kan udelades eller erstattes af ketchup
  • Salt/peber
  • 8 skiver skinke/eller hamburgerryg
  • 4 skiver fuldfed Danbo ost eller cheddar
  • Tilbehør: "Gnavegrønt" og en god øl måske?

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft
  • Skær franskbrødet i 8 skiver
  • Smør 4 af skiverne med smør og læg dem med smørbunden nederst på en kold pande
  • Rør creme fraichen med Dijonsennep, salt og peber og smør de resterende 4 skiver brød med blandingen. Der kan være ca. 1½ spsk pr. brød.
  • Læg ost og skinke på franskbrødsskiverne på panden og læg creme fraiche-brødskiverne på toppen (med creme fraichen nederst). Skiverne skal vendes hurtigt, så creme fraichen ikke glider af.
  • Tænd nu panden og lad toastene stege ved middelvarme i 5 minutter
  • Sæt panden i ovnen (vær sikker på din pande kan holde til varmen) og gratinér dine toasts 5-10 minutter eller til de er sprøde og gratinerede. Brug gerne grillelementet og grill v. 225 grader varmluft. Holde øje med at de ikke brænder af.
    Vær obs på at stegepandens greb kan blive MEGET varmt.
  • Servér dine Croque Monsieur toasts rygende varme

Noter

Al slags brød og al slags skinke/kødpålæg kan bruges
Sennep kan udelades eller erstattes af ketchup
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

DSC_1640

Croque Monsieur toasts – en genial måde at få brugt en rest tørt brød på.

Det er sjældent vi køber brød hos bageren, men når vi gør, ender halvdelen faktisk tit med at ligge tørt hen. Vi foretrækker det hjemmebagte og det helt friskbagte brød. Vi er jo vant til de koldthævede boller hver morgen, så vi er godt forvænt 😉

Brød ryger aldrig ud her i huset, hverken bagerens eller vores eget hjemmelavede. Enten laver vi hvidløgsbrød, eller lækre bruschetta med pesto og parmaskinke. Uhm

Er du mere til det søde køkken, kunne du jo overveje at lave arme riddere af det tørre brød? Smager vildt lækkert! Summa summarum: Smid endelig ikke brød ud, heller ikke selvom det er blevet knastørt. Du vil altid kunne trylle det om og puste nyt liv i det 🙂Sprød Croque Monsieur af brødrestI dag blev der så altså tryllet Croque Monsieur af brødresten og det er bestemt ikke sidste gang. Retten vil gøre sig godt dagen derpå eller som natmadsservering? Her i huset var det rigtigt fint som aftenmenu. Genial ret, der kunne laves på et kvarter og hvor vi ovenikøbet kunne få brugt diverse rester.

Her kan du se arbejdsprocessen i billeder fra start til slut. Det var lidt svært at forklare processen, altså at man “klasker” creme fraichebrødskiverne ned ovenpå ost/skinkebrødet, der ligger på panden med smør. Say what?? Ord kan skabe forviklinger, men håber du forstår, ellers kan det være billederne kan hjælpe? 🙂

Sådan laver du Croque Monsieur – se billederne her:

Den lange historie kan gøres meget kort. Croque Monsieur er en lækker syndig spise. Spring du bare på. Serveret med en god kold øl til, vil den sidde lige i skabet. 
Sprød Croque Monsieur af brødrest


  •  
  •  
  •  
  •  
  •