Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker el. honning. Rør havregryn og revne gulerødder. Er skrællen fin på gulerødderne, kan du måske nøjes med at skrubbe/vaske dem godt. Tilsæt evt. hørfrø/chiafrø el lign. til dejen også.
Rør hvedemelet i sammen med salt. Tilsæt mel til dejen bliver meget tyk og fast og grydeskeen kan stå selv i skålen. Brug en stor skål, da dejen hæver meget op. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet 7-9 timer eller i køleskab.
Fordel dejen i en stor franskbrødsform eller 2 mindre. Bare brug to spiseskeer. Kan også bages uden form. Du kan også bruge noget af dejen til gulerodsboller. Lad brødet hæve tildækket, imens ovnen varmer op eller gerne ½ time.
Drys dejen med rigeligt hørfrø, sesamfrø og chiafrø.
Sæt gerne et lille fad med vand ind i bunden af ovnen og bag nu brødet nederst i ovnen i ca. 35-40 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) eller til brødet er sprødt, gyldenbrunt, har fået en flot afbagning og lyder hult under bunden
Bagetiden afhænger af brødets størrelse og ovns varmeevne. Tjek undervejs. Vip brødet ud af formen og lad det dampe lidt af, før du serverer det.